Økonomi

Svensk nul-rente kan gavne Danmark

I første omgang bliver danske varer dyrere, men hvis den svenske nationalbank lykkes med at sparke gang i forbruget, kan den nye svenske nul-rente alligevel gavne dansk eksport

Artiklens øverste billede
Den svenske rente er nu sendt til et rekordlavt rundt nul, men den toneangivende rente over for danske banker er allerede -0,05 pct.

En lavere svensk rente betyder i første omgang en svækket svensk krone og dermed dyrere danske varer på den anden side af Øresund. Men den svenske nationalbanks beslutning tidligere i dag om at sænke den svenske reporente til et rent nul, kan alligevel være godt nyt for muligheden at afsætte danske varer i Sverige. Det vurderer cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.

»Umiddelbart betyder en svagere svensk krone, at danske varer kommer til at stå i en vanskeligere konkurrencesituation, fordi den danske krone omvendt bliver styrket, men hvis det kommer til at gå bedre i Sverige, sådan som målet er, vil det også betyde bedre afsætningsmuligheder for danske virksomheder,« siger Steen Bocian.

»Konsekvensen i Sverige er, at man stimulerer den indenlandske økonomi og det svenske boligmarked.«

Målet i Sverige er nemlig at bekæmpe faldende forbrugerpriser og vende deflation til inflation. Den svenske beslutning om at sænke renten til det rekordlave niveau skyldes ifølge Riksbanken, som den svenske nationalbank hedder, en nedjustering af inflationsskønnet for i år fra 0 pct. til negative -0,2 pct. Og også en nedjustering af forventningerne til den svenske inflation næste år fra 1,3 pct. til endnu mere beskedne 0,4 pct.

Også i Danmark er udviklingen i forbrugerprisindekset svag, og Danske Bank forventer, at forbrugerprisindekset når helt ned på 0 pct. ved årsskiftet. Dermed vil den danske inflation også være i nul, men der er ingen grund til at forvente, at den danske nationalbank vil reagere som den svenske, understreger Steen Bocian.

Heller ikke selv om svensk og dansk økonomi er sammenlignelig på lange stræk, og selv om den svenske økonomi faktisk er stærkere end den dansk målt på f.eks. udviklingen på boligmarkedet.

De to nationalbanker styrer nemlig pengepolitikken på to forskellige måder. I Sverige går Riksbanken efter at nå et inflationsmål, og når det skrider, reagerer banken. I Danmark styrer Nationalbanken efter en fast kronekurs i forhold til euroen. Når den skrider, griber Nationalbanken ind, mens inflationen ikke er styrende.

Desuden er den toneangivende rente over for bankerne allerede i minus i Danmark med en indskudsbevisrente på -0,05 pct.

»Der er ikke så store forskelle på dansk og svensk økonomi, men siden Sverige forlod fastkurssamarbejdet i EU i 1992, har vi gjort det på hver vores måde,« siger Steen Bocian.

Når det er sagt, forventer Danske Bank ikke desto mindre, at Nationalbanken vil sænke indskudsbevisrenten yderligere til -0,15 pct. - netop på grund af hensynet til fastkurspolitikken.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.