Amerikanske storbanker var involveret i risikabel handel og manipulation med råvarer

De amerikanske storbanker Goldman Sachs, JPMorgan Chase og Morgan Stanley har øget været store spillere på råvarermarkedet, og bankerne har handlet på en så risikabel måde, at det har været en trussel imod den finansielle stabilitet i USA. Samtidig har nogle af bankerne enten forsøgt at manipulere med råvarepriserne eller reelt haft held med at sende priserne i den ønskede retning.

Sådan lyder et udpluk af konklusionerne i en næsten 400 sider lang rapport fra en komite i senatet i USA. Rapporten har været undervejs i to år, og den har kastet nyt lys over de amerikanske storbankers involvering i råvaremarkedet.

»Wall Streets massive involvering i råvaremarkedet udsætter vores økonomi, producenter og markedet for en risiko. Det er på tide, at vi genopretter opdelingen af banker og handel, og at vi forhindrer Wall Street i at bruge viden, der ikke er offentlig tilgængelig, til sin fordel på bekostning af industrien og forbrugerne,« udtaler den demokratiske senator Carl Levin, der er formand for komiteen, i en meddelelse.

Den viser, at bankerne ikke kun har handlet og ejet store mængder råvarer såsom olie, flybrændstof, naturgas, kobber, aluminium og uran. Bankerne har også ejerandele i alt lige fra kraftværker over miner til olie- og gasledninger.

I rapporten bliver det konkluderet, at de amerikanske storbanker ikke havde var ordentligt dækket af med kapital og eller forsikringer i tilfælde af, at de blev ramt af store tab. Bankerne manglede mellem 1 til 15 mia. dollar for at kunne modstå et sådant scenario.

På grund af bankernes handel og involvering i selskaber, der udvinder råvarer bliver bankerne i rapporten sammenlignet med olieselskabet BP. BP blev hårdt ramt, da boreplatformen Deep Water Horizon eksplodere i Den Mexicanske Golf og førte til verdens største olieudslip.

Hvis bankerne igennem deres involvering i råvarehandlen var blevet ramt en en lignende katastrofe, ville de ikke have haft den nødvendige kapital til at kunne modstå tabet. I det værst tænkelige tilfælde ville det kunne have tvunget staten og dermed borgerne til at skyde penge i bankerne for at undgå et kollaps, lyder det i rapporten.

Et særligt fokus område i undersøgelsen har været Goldman Sachs ejerskab af et aluminiumlager i nærheden af Detroit. Efter at Goldman Sachs købte lageret tilbage i 2010 er antallet af dage, som det tager for kunderne at få udleveret aluminium, steget fra ca. 40 dage til mere end 600 dage. Det har bla. medført en tredobling af leveringsomkostningerne.

Samtidig med at Goldman Sachs ejede lager faciliteter til opbevaring af aluminium var storbanken også involveret i store handler med metallet. Rapporten beskriver også, hvordan Goldman Sachs datterselskab i Columbia agerede sidste år under en strejke blandt minearbejdere. Inden datterselskabet betalte arbejderne for at få løst konflikten, henvendte Goldman Sach sig til militæret og politiet for at få dem til at sætte en stopper for strejken.

Rapporten konkluderer også, at bankerne igennem deres involvering i råvareindustrien haft adgang til oplysninger, som offentligheden ikke har haft. Det har givet bankerne en handelsfordel.

På baggrund af undersøgelsen er komiteen kommet med flere forslag, der skal bl.a. skal hindre en sammenblanding af bankdrift og handlen med råvarer.