Tysk PMI skuffede i november
PMI-barometeret over indkøbschefernes tillid i Tyskland udviklede sig dårligere end ventet i november, viser de foreløbige tal.
For servicesektoren faldt PMI'en til 52,1 mod indeks 54,4 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en lille fremgang til indeksværdi på 54,5.
Indekset for fremstillingsindustrien var på 50,0, hvor økonomerne regnede med indeks 51,5, efter at det hed 51,4 i oktober.
Ritzau Finans