Tysk Ifo-indeks overrasker positivt
Det tyske erhvervstillidsindeks Ifo udviklede sig bedre end ventet i november, da det steg til 104,7 fra 103,2 måneden før.
Det skal sammenlignes med markedskonsensus om et fald til indeks 103,0 ifølge Bloomberg.
Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima steg til 110,0 fra 108,4 måneden før. Til sammenligning havde økonomerne ventet indeks 108,0. Endelig steg forventningsindekset til 99,7 fra 98,3. Økonomerne havde ifølge Bloomberg ventet en marginal stigning i forventningsindekset til 98,5.
Det tyske Ifo-indeks dækker over omtrent 7.000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.
Ritzau Finans