Finansmarkederne er skeptiske overfor EU's nye vækstplan
Renterne i EU slog bundrekord, et tegn på krise, samme dag som EU annoncerer sin nye vækstplan.
Finansmarkederne tror ikke meget på hurtige effekter af EU Kommissionens nye store investerings plan, også kaldet Juncker-planen, efter den nye præsident Jean-Claude Juncker.
Samtidig med at planen, der skal skabe vækst i EU, bliver offentliggjort i dag, så slog renterne i eurozonen nemlig bundrekord, i følge Nordea. Det er et tegn på, at markederne ikke regner med at væksten kommer op i gear foreløbig og at den Europæiske Centralbank snart må købe stort op i obligationsmarkedet for at undgå deflation, mener banken.
Kernen i Juncker-planen på i alt omtrent 2.350 mia. kr. er ellers en ny fond på 157 mia. kr., der skal bruges som risikovillig kapital og tiltrække private investorer. Ideen er, at f.eks. pensionskasser skal komme med mindst 5 kroner i lån eller investering for hver krone fonden bruger til kaution, lån eller investering. Ellers indeholder planen for det meste kendte tiltag, der er pakket ind på en ny måde.
»Effekten er noget tvivlsom og først om en del år, så ikke noget der vil påvirke væksten og finansmarkederne nu,« siger Henrik Drusebjerg, chefanalytiker i Carnegie.
De nye penge skal finansiere investeringer i infrastruktur overalt i EU og skabe vækst så hurtigt som muligt. Dele af planen kan allerede være klar til start næste år, hvis den slipper igennem mødet mellem regeringscheferne den 18 og 19. dec., forlyder det.
Alligevel har planen kun lavet små bølger i de finansielle markeder, der ellers leder desperat efter tegn på mere vækst i EU, vurderer Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie.
For det første stiller markederne sig nemlig skeptiske overfor om pensionsselskaberne vil deltage med investeringer og lån af den forventede størrelse under planens betingelser. Dernæst om projekterne, som der skal investeres i, for alvor kommer i gang før krisen er slut, vurderer han.
»Det private skal stille med de fleste penge og effekten er noget tvivlsom og først om en del år, så ikke noget der vil påvirke væksten og finansmarkederne nu,« siger Henrik Drusebjerg, chefanalytiker i Carnegie.
I stedet er markederne langt mere optagede af forlydender om en studehandel mellem Frankrig og Tyskland, hvor man eftersigende har aftalt, at Frankrig skal gennemføre flere reformer mod at tyskerne øger deres infrastrukturinvesteringer med yderligere 20 mia. euro., ifølge Henrik Drusebjerg.
»Den kan man da kalde en interessant studehandel, men da et lille positivt skridt,« siger Henrik Drusebjerg.