Så galt kan det gå i Grækenland

Det lykkedes ikke for den siddende regering i Grækenland at få valgt præsidentkandidaten Stavros Dimas ved mandagens afstemning i parlamentet. Dermed er der udskrevet valg til parlamentet d. 25. januar.

Valget kan sende en god portion af magten til det venstreorienterede parti Syriza. Partiet har allerede meldt ud, at det ikke vil leve op til de skrappe sparekrav, som Den Internationale Valutafond, IMF, og EU har betinget for de kæmpe lån, der blev ydet til genopretning af den græske økonomi.

Sker det, rokker det ved fundamentet i EU's valutasystem, som er bygget op om nogle aftaler, man forventer, at landene overholder.

Derfor kan valget ende med at blive en gyser, som potentielt kan ryste hele EU i sin grundvold, fortæller cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven.

»I yderste konsekvens kan det ende som i 2011 og 2012, hvor mange frygtede, at hele eurosamarbejdet ville falde fra hinanden,« siger han, men understreger samtidig, at der er betydelig bremselængde, før det går så vidt.

Men teoretisk set kan man forestille sig, at Syriza opsiger betingelserne stillet af IMF og EU og ikke længere ønsker at leve op til kravene.

Hvis partiet gør det, er der tre veje at gå:

På den ene side kunne man måske blot eftergive Grækenlands enorme gæld?

Næppe.

Det er dybt problematisk, siger Jacob Graven, for det er andre EU-borgeres penge, så den bliver svær at sælge til andre lande, særligt Tyskland.

Så kunne man måske give Grækenland nogle mere lempelige sparekrav eller renter?

Den er også svær.

Hvis der bliver væsentlige indrømmelser på den front, kan det åbne op for en strøm af andre lande i tilsvarende knibe, som stiller sig spørgende overfor, hvorfor kun Grækenland skal have særlig hjælp.

Men hvad så?

Tja, hvis Grækenland stiller sig på bagbenene, kan det være, at man vil ty til mere langtrækkende konsekvenser, mener chefstrateg i Carnegie Investment Bank, Henrik Drusebjerg.

»Jo mere afsindigt grækerne opfører sig, jo lettere kan det blive at komme af med dem, hvis det er det, man ønsker,« siger han.

Jacob Graven tilføjer:

»Hvis en ny græsk regering ikke vil leve op til de aftaler, som den tidligere regering har indgået, kan man så smække kassen i? Gør man det, vil Grækenlands økonomi kollapse. Landet er dybt afhængig af de nødlån, det kan få udefra. Men der er samtidig mange, der har penge i klemme i landet, så den bedste løsning er en forhandling,« siger han.

Spørgsmålet er, hvem der blinker først.

Begge økonomer understreger, at der skal rigtig meget til, før vi kommer ud på dybt vand. Syriza har nemlig allerede sagt, at det gerne fortsat vil være medlem af EU. Og en ting er måske, hvad man siger før valget, noget andet er, hvad man siger, hvis man vinder valget. Også EU vil gå langt for at undgå skrækscenarier.

»Det bliver Grækenland, der bøjer ind. Nationen får måske nogle symbolske tilføjelser. Det her er et græsk problem, og hvad grækerne vælger at gøre, må vi vente og se. Riskoen for, at det kan smitte, er noget mindre end for to, tre år siden. Blandt andet fordi økonomien i de øvrige gældsplagede lande er betydelig bedre nu end dengang,« siger Jacob Graven.

Indtil videre har reaktionerne i de øvrige lande været afdæmpede, siger Henrik Drusebjerg. Alligevel er der stadig mange hvis'er:

»Det er efter vores mening alt for tidligt at konkludere at dette alene er et græsk problem,« siger han.