Historisk økonomisk eksperiment kan begynde om 17 dage

Frygten for en ødelæggende deflation i eurozonen bør få Den Europæiske Centralbank (ECB) til at reagere, når dens øverste ledelse mødes næste gang den 22. januar.

Det mener blandt andre Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

ECB har allerede sænket renten til et niveau omkring nul i et forsøg på at sætte gang i den europæiske økonomi. Det virkede ikke. Heller ikke et forholdsvis beskedent opkøbsprogram, hvor banken har opkøbt obligationer for nye penge har haft den ønskede effekt.

Derfor kan det meget vel være tid til at sætte seddelpressen op i fart i et historisk økonomisk eksperiment, som man har set det i USA, hvor Federal Reserve i en længere periode sprøjtede 85 mia. dollars ud i det økonomiske kredsløb. Et beløb, der er markant større end de samlet set omtrent 30 mia. euro, som ECB aktuelt har tegnet sig for på den konto.

»Hvis det skal have en effekt, så skal man op i langt større beløb og sprøjte betydeligt flere penge ud, og det betyder, at man skal købe andre obligationer, end man hidtil har gjort. Eksempelvis statsobligationer og virksomhedsobligationer,« siger Jacob Graven.

Han vurderer, at ECB og centralbankchef Mario Draghi skruer op for trykmaskinen på næste møde i ECB's styrelsesråd, og den vurdering møder opbakning hos investeringsbanken Carnegie, hvor chefstrateg Henrik Drusebjerg følger udviklingen i den trængte europæiske økonomi.

»Draghis udtalelser i et interview i det tyske Handelsblatt om, at risikoen for deflation er tiltaget de seneste seks måneder, at ECB er i gang med tekniske forberedelser for at ændre størrelsen, farten og sammensætningen af bankens pengepolitiske tiltag, samt at der er enighed i ECB om forberedelserne, læses som et endnu stærkere signal end tidligere om, at ECB er klar med QE (opkøbsprogrammet, red.) allerede på mødet 22. januar,« skriver Drusebjerg i en kommentar til situationen.

Det er blandt andet nye tal for inflationen i de tyske delstater, der har øget frygten for negativ inflation, altså groft sagt en situation, hvor priserne er lavere i morgen end i dag, og det vil kvæle den spæde økonomiske vækst i Europa.

I november var inflationen i eurozonen blot 0,3 pct., hvilket er langt under ECB's officielle mål om en inflation på 2 pct.

Men selvom ECB sætter fart på seddelpressen, så skal man ikke forvente mirakler.

»Man skal ikke bilde sig ind, at det vil have en hurtig effekt. Men det kan kan være med til langsomt at stabilisere situationen og afværge, at det bliver værre,« siger Jacob Graven.

Han forventer, at inflationen vil være tæt på nul det næste halve år. Derefter vil blandt andet udviklingen i de lave oliepriser rent regneteknisk begynde at falde ud af ligningen, og det vil i sig selv være med til at løfte inflationen. Det samme gælder effekterne af den svækkede eurokurs.

Heller ikke i Carnegie tror man, at seddelpressen kan udrette mirakler på kort sigt. Til gengæld frygter man, at udspillet kan udstille centralbankernes magtesløshed over for den aktuelle krise.

»Væksteffekten af QE er sandsynligvis marginal, men øger til gengæld risikoen for finansielle bobler. Velkommen til et interessant 2015, hvor én potentiel overraskelse senere på året kan blive, at finansmarkederne begynder at betvivle centralbankernes omnipotens,« skriver Henrik Drusebjerg.

Omvendt mener han, at ECB er nødt til at handle den 22. januar, fordi markederne allerede har indregnet den øgede pengemængde i sine priser.

»ECB har malet sig op i et hjørne, der betyder, at hvis den ikke leverer, så må vi imødese et hop op i renterne og euroen og et dyk i aktiekurserne,« lyder det fra Drusebjerg.

Decembertallene for inflationen i eurozonen ventes på onsdag.