Guruen fra Texas der kun går efter de største skalpe
En af finansmarkedernes vildeste cowboys, den amerikanske storinvestor Kyle Bass, har lagt arm med verdens største kapitalfonde, har modsagt regeringer og har vundet og tabt stort på det de seneste 10 år. Forleden gæstede han København med en ny idé i kufferten, som han håber vil knuse medicinalbranchen.
Iført en tyk, armygrøn dunjakke uden ærmer kommer han slæbende med en kæmpestor kuffert ind af svingdøren til forhallen i Tivolis Kongrescenter i København. Han stopper op og kigger sig lidt forfjamsket rundt.
Jakken, kufferten og det meget solbrændte ansigt skiller ham ud blandt de mange blege, skandinaviske investorer i mørke jakkesæt, som flokkes…



