Flere vil kigge på Danmark og spørge: Er vi de næste?
På ét helt vitalt område af den danske økonomiske politik er vi forskellig fra Schweiz. Det får afgørende betydning.
Den schweiziske valutavirak, som torsdag skabte trykbølger på på de finansielle markeder, sker næppe i Danmark.
Fastkurspolitikken er simpelthen for fasttømret en del af vores pengepolitik, lyder det fra flere eksperter i den finansielle sektor.
»Rigtig mange tjente mange penge på det nummer, Schweiz lavede. Nu kigger spekulanterne rundt efter andre, som de kunne tænke vil lave om på deres fastkurspolitik, og her springer Danmark i øjnene,« siger senioranalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen og fortsætter:
»Men hvor fastkursordningen i Schweiz var midlertidig for at undgå den værste uro, er det herhjemme Nationalbankens fornemmeste opgave at fastholde kronekursen til euroen,« siger han.
Det er chefstrateg i Carnegie Investment Bank, Henrik Drusebjerg, enig i. Han mener, at Nationalbanken vil gå endog meget langt for at forsvare den danske fastkurspolitik.
Om den danske rente dykker, som flere banker fredag spekulerer i, afhænger af udfaldet af det rentemøde, som Den Europæiske Centralbank, ECB, holder torsdag d. 22. januar.
»I Schweiz har man frygtet, om man ville være i stand til at forsvare loftet, hvis Draghi virkelig sparker til seddelpressen, og har formentlig vurderet, at troværdighedstabet ved at opgive loftet nu er mindre end at måtte smide håndklædet efter, at Draghi er begyndt at trykke penge,« siger Henrik Drusebjerg.
Men selvom Danmark kommer under pres fra udenlandske valutainvestorer, betyder det ikke så meget. Situationen i Schweiz vil ikke gentage sig herhjemme, lyder det fra begge analytikere.
»Når tingene først glider på de finansielle markeder, kan det gå rigtig stærkt. Men Nationalbanken er i stand til at håndtere presset. Det er blot et spørgsmål om at trykke nogle kroner og sælge dem. Nationalbanken kan sagtens håndtere det, også selvom renten sættes yderligere ned. På den måde kan man blive ved, indtil presset ophører,« siger Jan Størup Nielsen.
Henrik Drusebjerg mener, at det i første omgang vil kræve hundredvis af milliarder i øget valutareserve, før man overhovedet ændrer noget. Og fortsætter det, har man stadig flere muligheder, bl.a. at sænke renten af flere omgange eller ændre udsvingsbåndene.
Trods mulige rentesænkninger vil det danske marked næppe mærke det store, fastslår Jan Størup Nielsen.
»Det vil ramme den finansielle sektor, men ikke voldsomt. Det betyder, at vi skal betale lidt flere penge for at have penge stående i Nationalbanken. Det vil også betyde en smule for de andre renter i Danmark, men ikke meget. Det er næppe noget, den almindelige dansker vil mærke noget til,« siger han.
