Forbrugerpriserne falder for første gang siden 1954

Det samlede forbrugerprisindeks faldt i januar 0,1 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den årlige stigning 0,3 pct. Det oplyser Danmarks Statistik.

Det er første gang siden januar 1954, at forbrugerpriserne i Danmark falder, målt i forhold til samme måned året før. Dengang faldt forbrugerpriserne med 0,5 pct.

Faldet skyldes dog især prisfald på energi. Også tilbagerulningen af forsyningsafgiften trækker ned i priserne. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer fra det samlede forbrugerprisindeks, ændres årsstigningen til 0,8 pct., i følge Danmarks Statistik.

»Så længe den lavere inflation skyldes faldende energipriser og mindre afgifter er det med til at understøtte købekraften i de danske husholdninger. Først i det øjeblik, hvor den faldende inflation bliver langvarig og begynder at resultere i stagnerende lønninger og negative langsigtede inflationsforventninger begynder det at blive farligt for den økonomiske vækst. Der er vi langtfra på nuværende tidspunkt,« siger Jan Størup Nielsen, seniorøkonom i Nordea.

Artiklen fortsættes under illustrationen...

Udviklingen i de danske forbrugerpriser følger tendensen i de fleste af de udviklede økonomier, hvor de store fald i olieprisen ventes at føre til en længere periode med negative årlige vækstrater.

Den Europæiske Centralbank (ECB) søsætter et 8.500 mia. kr. stort opkøbsprogram af bl.a. statsobligationer i næste måned, som netop har til formål at undgå, at de faldende forbrugerpriser bider sig fast.

Man forsøger også med den såkaldte Juncker-plan at sætte gang i investeringer i f.eks. veje, broer og forskning for 2.345 mia. kr. ved bl.a. at garantere for nogle af pengene med EU midler. Indtil videre har tiltagene ikke vendt udviklingen i de europæiske prisindeks.

Det seneste år er priserne herhjemme faldet mest på varegruppen kommunikation, der droppede 4,2 pct., på ryggen af af lavere priser på teletjenester og mobiltelefoner. Til gengæld steg prisen på uddannelse med 2,8 pct., fordi det bl.a. blev dyrere at gå på privatskole.

Det største prisfald i den seneste måned var i kategorien beklædning og fodtøj, som styrdykkede 9,1 pct., men det kan i følge Danmarks Statistik henføres til vinterudsalget. Andre varer og tjenester steg 1,3 pct., især på grund af højere priser på bankgebyrer, oplyser statistikbureauet.

»Ser man på udviklingen i tjenestepriserne, lønningerne, huspriserne og i forbrugernes inflationsforventninger herhjemme er der dog heller ikke tegn, at dansk økonomi er ved at blive fanget i en ondsindet deflationsspiral,« siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

Den lave inflation er dog ikke kun godt nyt for dansk økonomi, vurderer Sydbank.

Danskere med boliglån vil opleve at rentebetalingerne på deres gæld reelt set bliver større. Samtidig er den lave inflation et udtryk for, at væksten fortsat er lav og det lægger en naturlig dæmper på virksomhedernes investeringslyst, vurderer bankens økonom, Peter Bojsen Jakobsen.