Kold tysk afvisning af Grækenland

Efter en uges drama ligner det en betydelig imødekommelse fra den græske koalitionsregering.

I et brev til Eurogruppens præsident, Hollands finansminister Jeroen Dijsselbloem, anmoder den græske finansminister Yanis Varoufakis formelt om en seks måneders forlængelse af den låneaftale, der har været gældende siden 2010.

Aftalen udløber med udgangen af denne måned, og uden en forlængelse, vil den græske stat selv skulle dække sine finansieringsbehov, hvilket ikke anses for realistisk.

Premierminister Alexis Tsipras gik til valg på ikke at ville acceptere en forlængelse af låneprogrammet, da det ville være ensbetydende med ikke blot en accept af de betingelser, som knytter sig til programmet, men også af den systematiske overvågning af eksperter fra Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen – kaldet ”trojkaen”.

Alligevel er det, hvad finansminister Varoufakis nu har gjort på den græske regerings vegne, selvom brevet til Jeroen Dijsselbloem er så tilpas tvetydigt – dygtigt formuleret, om man vil – at det levner Athen en betydelig fleksibilitet.

Eurogruppens formand har accepteret den græske anmodning så langt, at han indkaldt eurolandenes finansministre til møde i Bruxelles i morgen.

Fra tysk side er der dog tale om en kold afvaskning:

»Brevet fra Athen er ikke et forslag, der kan føre til en substantiel løsning. Sandheden er, at det er en anmodning om mellemfinansiering uden at ville opfylde de krav, der er knyttet til låneprogrammet. Brevet imødekommer derfor ikke de kriterier, som Eurogruppen opstillede i mandags,« hedder det i en kortfattet reaktion fra Martin Jäger, talsmand for finansministeriet i Berlin.

At Grækenland indiskutabelt er under pres fremgår alene af, at ECBs styrelsesråd på et møde onsdag aften kun hævede det akutte likviditetsberedskab over for de græske banker fra 65,0 til 68,3 mia. euro. Fordi ECB ikke længere acceptere græske statsobligationer som sikkerhed for lån, er de græske banker nu tvunget til at hente likviditet i den græske nationalbank via det akutte likviditetsberedskab, og her har ECB vetoret.

Nervøse grækere har siden parlamentsvalget den 25. januar trukket milliarder af euro ud af de græske banker, enten for at anbringe dem på konti uden for Grækenland, eller for populært sagt at gemme pengene hjemme i madrassen. Det sker både af frygt for en græsk exit fra euroen og indførelsen af restriktioner på kapitalbevægelser.

Hvor retorikken fra den nye græske regering hidtil har været meget bastant over for eurosystemet i almindelighed og Tyskland i særdeleshed, er brevet fra finansminister Varoufakis anderledes afdæmpet.

Den græske regering vil i de kommende seks måneder frem til udgangen af august acceptere at komme under tilsyn af ”trojkaen” og vil »afstå fra at tage ensidige skridt, der kan underminere de finanspolitiske mål, det økonomiske opsving og den finansielle stabilitet«.

Reaktionerne i de finansielle markeder har indledningsvist være positive, men er kølnet betragteligt, siden den tyske reaktion er blevet kendt.

Tyskland finansminister Wolfgang Schäuble har fra først færd haft et anstrengt forhold til den nye græske regering. Dels har de verbale udfald mod Berlin og kravene om krigsskadeserstatninger i milliardklassen været ilde anbragt. Dels har den højrøstede retorik om at ville kræve gældsnedskrivninger i den trecifrede milliardklasse rørt ved et mere en betændt punkt i den tyske debat.

På intet tidspunkt har der i Tyskland været nogen begejstring for at skulle rykke andre eurolande til undsætning og da slet ikke i en grad, som det er sket i Grækenland.

Bedre er det ikke blevet af, at en stor gruppe af kritikere, heriblandt nogle af de akademisk set tungeste professorer udi økonomi og jura, har fundet hele hjælpeindsatsen forfatningsstridig.

Hvis Grækenland ikke kan nå til enighed med de øvrige eurolande på fredagens krisemøde, kan resultatet i yderste konsekvens blive en græsk statsbankerot. En sådan vil kunne løbe op i mindst 287 mia. euro omfattende statslån, lån fra EU’s midlertidige redningsfond EFSF, beholdningen af græske statsobligationer i ECB samt Grækenlands øvrige forpligtelser i forhold til ECB.

Den store ubekendte er de græske forpligtelser i forhold til Target2 – det ECB-styrede betalings-transaktionssystem. Vurderingen er, at ECBs kan have et tilgodehavende på op imod 70 mia. euro mod i græske nationalbank.

Hvor hjælpepakkerne til Grækenland har været genstand for politisk debat i eurolandene, er Target2 en grundlæggende del af eurosystemet og bliver derfor aldrig drøftet; herunder heller ikke de eventualforpligtelser, som de enkelte eurolande rent faktisk har i forhold til dette system, hvis det går galt eksempelvis i forbindelse med en græsk statsbankerot.

Ingen ved, hvor hårdt Wolfgang Schäuble er parat til at trække linjerne op ved fredagens krisemøde – det tredje i denne uge, men hvis den græske regering har forstået budskabet, må det forventes, at finansminister Yanis Varoufakis vil lægge den flamboyante attitude til side og i øvrigt komme til tiden i stedet for som i mandags at komme 20 minutter for sent.

Ved at melde så kontant ud, som det er sket torsdag, har den tyske regering sendt et klart signal til Athen om at sende finansminister Varoufakis til Bruxelles med et mandat, der sætter ham i stand til at kravle helt ned fra den høje piedestal, hvor den nye græske regering har befundet sig siden valgsejren for fire uger siden.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.