Økonomi

Overvismand om valutastorm: Måske misforstod de min rolle

Det kom til en vis grad bag på overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at udtalelser, han gav i et interview med nyhedsbureauet Reuters fredag, var med til at svække den danske krone markant.

Artiklens øverste billede
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Men vurderingen af, at Nationalbanken vil forsvare den danske fastkurspolitik til sidste blodsdråbe, står han ved, understreger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mandag over for Ritzau Finans.

Den danske krone blev fredag svækket til det svageste niveau over for euro siden april sidste år. Flere markedsdeltagere kæder det sammen med interviewet, hvor Whitta-Jacobsen, der er professor ved Københavns Universitet, blev citeret for synspunktet, at Danmark i yderste konsekvens kunne skride til indgreb i de frie kapitalbevægelser.

Interviewet gik verden rundt, og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at hans rolle som formand for De Økonomiske Råd, en helt uafhængig rådgivningsinstans, der hverken er underlagt regeringen eller har nogen særlig forbindelse til Nationalbanken, måske blev misforstået.

- Det er klart, at hvis man sidder i Japan, så kender man ikke De Økonomiske Råd, siger han.

Men udtalelserne om, at den danske fastkurspolitik er mere "hellig" end de frie kapitalbevægelser, står overvismanden ved. Han forklarer dog, at det mere skal ses som et billede på, hvor vigtig den faste kronekurs er for Danmark.

- Jeg står ved mine vurderinger, siger overvismanden.

Han blev af Reuters blandt andet citeret for følgende:

- Hvis det kræver begrænsninger af kapitalens fri bevægelighed i en periode at forsvare den faste kurs, vurderer jeg, at Nationalbanken vil være villig til at gå så langt.

- Men det er vigtigt at understrege, som det også fremgik af interviewet med Reuters, at jeg anser det for fuldstændig usandsynligt, at det skulle blive nødvendigt, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Presset på kronen har været kraftigt stigende siden 15. januar, hvor den schweiziske nationalbank lod schweizerfranc handle frit over for euro.

I jagten på "sikker havn" vendte mange investorer derefter blikket mod Danmark. Siden har Nationalbanken interveneret kraftigt, sænket renten til rekordlave minus 0,75 pct., stoppet for udstedelsen af statsobligationer samt undladt at sælge skatkammerbeviser.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.