Grækenlands krise er også Europas

»Jamen, enten har man lagt dem under hovedpuden eller gravet dem ned ude i haven, eller hvad man nu gør, når man hæver så mange penge,« siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven.

Han taler om de 12,2 mia. euro - eller 90 mia. kroner - grækerne hev ud af bankerne i januar, mens der endnu var frygt for, at Grækenland ville ryge ud af euroen. Det viser tal fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Og var de røget ud af euroen, ville pengene på de græske opsparingskonti landet over formentligt blive frosset fast og vekslet til »næsten værdiløse græske drakmer,« fortæller han.

Grækenland havde nemlig endnu ikke fået en ny låneaftale forhandlet på plads, og mange grækere troede det heller ikke muligt. Så de begyndte at hæve deres penge. Hele familier, virksomheder og enkeltpersoner trak så mange penge ud af deres respektive banker, at Grækenland i mellemtiden måtte optage et nødlån i ECB, så de igen havde penge nok til at låne ud.

»Det er et godt billede på, hvor kritisk en situation det her rent faktisk har været. Det ville udløse en kæmpestor finansiel krise, hvis ikke bankerne kunne låne penge ud, for så ville samfundets økonomi jo heller ikke fungere. Så det er dybt, dybt kritisk, hvis der er så meget run på bankerne,« siger Jacob Graven, og understreger derfor også, hvor godt det var, at Grækenland fik lov at optage nødlån.

Og netop nødlånet kommenterer René Rømer, der er senior kapitalforvalter ved Formuepleje. For den græske krise påvirker også andre steder i Europa - ikke nødvendigvis økonomisk, men måske når det gælder eurolandenes velvilje til at skulle samarbejde.

»At grækerne har hævet så mange penge, afspejler jo netop den risiko, alle de andre centralbanker i eurosamarbejdet løber, når de låner penge til Grækenland. For det er ikke bare, at man ikke ville kunne få de penge tilbage, hvis Grækenland trådte ud af samarbejdet, men også at befolkningerne på begge sider af lånet siger nej til de planer, der bliver lagt frem,« siger han.

10 års depression og massearbejdsløshed var ikke et spiseligt scenarie for den græske befolkning, og derfor nægtede Grækenland i første omgang også at forlænge den låneaftale, der har gjort sig gældende for landet siden 2010. Man kom sidenhen på andre tanker, blandt andet fordi Tyskland blankt afviste at møde dem på andre termer end deres. Og det er netop lige så symptomatisk, at de nordeuropæiske lande mister tålmodigheden og opgiver at hjælpe de gældsplagede lande, mener René Rømer.

»I Nordeuropa er der så partier, der siger nej til at hjælpe Sydeuropa, simpelthen fordi det er er tabte penge,« siger han.

At der er blevet hevet så mange penge ud af de græske banker har da også haft sin indvirkning på resten af Europa, navnlig Schweiz og derefter Danmark, mener han. For der findes også de grækere, der - i stedet for at grave deres penge ned i haven - sendte deres penge til schweiziske banker.

»Det er givetvis det sidste stød, der skulle til før den schweiziske nationalbank lod francen flyde, så den pludseligt styrkedes markant over for euroen. Og de bevægelser er der så nogle risikofolk i nogle pensionskasser i Danmark, der har set og bekymret sig over. For hvad nu, hvis det skete i Danmark?« fortæller han.

Pensionskasserne har langt størstedelen af deres aktiver i udlandet, og blev kronen frigjort fra euroen, ville deres aktiver falde i værdi i det omfang, kronen samtidigt styrkedes med. Derfor kan der spekuleres i, at de har købt danske kroner i Nationalbanken for at afdække deres risiko, hvilket så har fået udenlandske investorer til at spekulere, og presset kronen mere end nogensinde før.

Presset ser ud til igen at have lagt sig lidt, men grækerne kan sagtens være ved at begynde at hæve penge igen til sommer, når deres låneaftale udløber.

»Grækerne har købt sig en lille smule tid, men det er fuldstændig utænkeligt, at Grækenland kan stå på egne ben allerede til sommer, når den her aftale udløber, og hvis de hverken kan eller vil leve op til de betingelser, ECB stiller, så kan det være grækerne bliver bekymrede igen,« siger Jacob Graven.