Fransk minister: Det er farligt for Grækenland - ikke os andre

Hvis Grækenland ikke formår at overholde de lånebetingelser, som EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), har stillet, vil det gøre ondt på de gældsplagede grækere - ikke de øvrige lande i eurozonen.

Det var budskabet, da Frankrigs finansminister, Michel Sapin, på et pressemøde i Washington adresserede de træge forhandlinger mellem Grækenland og dets kreditorer og dertil frygten for en græsk statsbankerot og udmelding af eurosamarbejdet (den famøse "grexit").

Grækenland skylder over 315 milliarder euro og skal inden længe betale flere milliardstore afdrag på den krisepakke, der siden 2010 har holdt landet oven vande.

Såfremt det ikke lykkes at nå en aftale om en frigivelse af yderligere 7,2 milliarder euro i kriselån, har grækerne hverken råd til at betale lønninger eller pensioner til statsligt ansatte, for slet ikke at tale om tilbagebetaling af de lån, som kreditorerne allerede har givet.

I så fald er det mest sandsynlige scenarie, at Grækenland går bankerot.

Det store spørgsmål er, hvad det vil betyde for eurozonens øvrige lande? Ikke meget, spørger man Michel Sapin:

»Vi er ikke i samme situation som for fire-fem år siden. Vi har lært at bygge mure for at beskytte os selv, for at beskytte banksystemet og for at beskytte lande, som er sårbare, hvis der sker noget med Grækenland,« sagde han på pressemødet i Washington ifølge E24.no.

»Europa er skærmet fra turbulensen. Det er farligt for Grækenland - ikke os andre,« fortsatte han.

Et efterhånden forpestet forhandlingsklima mellem Grækenland og landets kreditorer - den såkaldte "trojka" - har øget risikoen for en nedsmeltning betragteligt, mener flere iagttagere.

Både IMF's øverste chef, Christine Lagarde, den amerikanske præsident Barack Obama og andre højtstående embedsfolk har opfordret grækerne til at komme i sving og indføre de reformer, som er nødvendige for at genoprette landets økonomi, men som grækerne endnu ikke har gjort tegn til at effektuere.

Tidligere på måneden fremlagde den græske koalitionsregering ellers en 26 sider lang liste med reformer, der skal få kreditorerne til at klappe i hænderne og sende flere penge. Blandt andet vil Grækenland hæve skatten på de højeste indkomster fra 42 pct. til 45 pct., indføre en luksusskat, øge skatten på alkohol og sætte yderligere ind mod skattesnyd.

Problemet er, at der tilsyneladende ingen fremskridt er sket, siden reformlisten blev fremlagt.

I et forsøg på at afværge økonomisk katastrofe har grækerne ikke blot forsøgt at få eurozonen til at lempe sine lånebetingelser, men også søgt hjælp udenfor EU's grænser - både i Rusland og Kina. Lørdag skrev den græske ugeavis Karfi, at græske regeringsfolk arbejder på at få Kina til at give et lån på 10 milliarder euro, der indeholder en forudbetaling for Kinas brug af havnen i Piræus og en forskudsinvestering i de græske jernbaner.

Samtidig håber Grækenland at sikre sig en tiltrængt check på op til fem milliarder euro i forbindelse med en gasaftale med Rusland og Vladimir Putin.

Aftalen, der ifølge den tyske avis Die Spiegel falder på plads tirsdag, betyder, at Rusland får lov til at bygge en gasrørledning gennem Grækenland. Den vil, ifølge den græske energiminister, Panagiotis Lafazanis, kunne finansieres fuldt ud af private firmaer og skabe op mod 20.000 nye job.