Shoppelysten stiger i Danmark - man har jo penge for at bruge dem

Man har jo pengene for at bruge dem.

Sådan synes et stigende antal danskere at tænke. I hvert fald registrerede Danmarks Statistik en stigning i detailsalget fra februar til marts på 0,5 pct.

Det lyder måske ikke af meget, men danskernes lyst til at bruge penge har ligget på et lavt punkt henover krisen til stor gene for det samlede billede af dansk økonomi. Privatforbruger udgør i omegnen af 50 pct. af det danske bruttonationalprodukt , og derfor er signalet ganske væsentligt.

Samlet steg detailsalget i Danmark i første kvartal med 1,8 pct. sammenlignet med samme periode i 2014.

Det er samtidig værd at bemærke, at forbrugertilliden fortsat ligger på et af de højeste niveauer nogensinde. Danmarks Statistik har ganske vist registreret en lille tilbagegang fra indeks 13,9 i marts til 13,7 i april, men niveauet i den snart forgangne måned er det tredjehøjeste, der er registreret i statistikkens snart 40-årige historie. Forbrugerne er dels af den mening, at økonomien er bedre i dag end for et år siden og dels af den mening, at økonomien er bedre om et år sammenlignet med tilstanden i dag.

End ikke det faktum, at der historisk har været en stigende tendens til, at forbrugertilliden stiger i april, kan ødelægge økonomernes humør.

»Det ændrer ikke ved, at dagens tal er overordentligt positiv læsning, der sætter en tyk streg under, at de seneste måneders fremgang i privatforbruget er kommet for at blive,« skriver Nykredits chefanalytiker Tore Stramer i en kommentar.

Han peger på, at det blandt andet er de stigende boligpriser, de stigende aktiekurser, de historisk lave renter, den stigende beskæftigelse, de faldende energipriser, den næsten historisk lave inflation og udsigt til reallønsstigninger, der forklarer optimismen. Ja, der er nærmest medvind på samtlige privatøkonomiske parametre, og det kan vise sig, at de nuværende vækstforventninger ikke holder.

»Dagens tal viser, at fremgangen i privatforbruget, og dermed kan den samlede økonomiske vækst meget vel blive kraftigere, end vi forventer,« lyder det fra Tore Stramer.

Han har forudset en vækst på 1,7 pct. i år, men det er altså, som han selv bemærker, et »halvpessimistisk skøn«.

Også i Danske Bank ser man de nye tal fra Danmarks Statistik som et muligt tegn på, at økonomien har skiftet gear.

»Martstallene kan være tegnet på, at vendingen endelig er kommet. Det er bestemt ikke noget, man kan konkludere ud fra bare en måneds tal, men det er en mulighed. Den seneste tids kraftigere og bredere stigning i huspriserne kan have været det sidste element, der manglede,« forklarer privatøkonom Las Olsen.

Han mener, at stigningen i privatforbruget ikke har styrken til for alvor at trække væksten op i Danmark - blandt andet fordi huspriserne fortsat er noget lavere end før krisen, og fordi husholdningerne fortsat slæber rundt på en betydelig bunke gæld efter det seneste opsving.

Detailsalget blev først og fremmest trukket op af salget af beklædning mv., der steg 1,6 pct. Salget af andre forbrugsvarer steg med 0,7 pct., mens salget af fødevarer og andre dagligvarer steg med 0,1 pct.

Stoler man ikke alene på detailsalgstallene, så er det værd at bemærke, at tal for dankortomsætningen bekræfter udviklingen.

Dankortomsætningen steg fra februar til marts med 22,8 pct. ifølge tal fra Nets.

På trods af fremgangen i detailsalget så ligger salget fortsat 11 pct. under niveauet fra før krisen. Der er altså et stykke vej igen.

»Fortsætter detailsalget med at stige med samme hastighed, som vi har set over det seneste år, skal vi helt hen til sommeren 2020 før detailsalget igen er tilbage på førkrise-niveauet,« forklarer Tore Stramer.

Han peger på, at danskerne meget vel kan have skiftet indkøbsvaner, og at de i dag placerer en større del af deres forbrug uden for Danmarks grænser via internethandel. Den del tælles ikke med i opgørelsen over detailsalget.