Statsbankerot – hvad vil det sige?

I øjeblikket hører vi hele tiden om, hvordan grækernes situation bliver mere og mere presset. Og nærmest dagligt bliver ordet statsbankerot nævnt.

Men hvad betyder det egentligt, at et land går bankerot, og hvordan sker det?

Finans har bedt professor ved Center for Kredit- og Kapitalmarkedsret på CBS Finn Østrup forklare begrebet statsbankerot. Det er nemlig ikke så simpelt endda.

Faktisk kan hverken andre stater, centralbanker eller organisationer som Den Internationale Valutafond erklære et land for bankerot. Ifølge Finn Østrup er der ikke slet ingen regler for, hvornår et land er bankerot.

»Som stat kan man selv bestemme. For hvem skal komme efter en, hvis man ikke betaler sin gæld? Det er jo ikke som i gamle dage, hvor landene sendte krigsskibe af sted,« siger Finn Østrup.

Det er altså kun Grækenland selv, der kan erklære sig for bankerot. Men det udtryk får man nok næppe den græske regering til selv at bruge. På økonomsprog hedder en bankerot en gældsomstrukturering. Det skete faktisk i Grækenland i 2012, da de private kreditorer mere eller mindre blev tvunget til en aftale, hvor de nedskrev gælden til 40 pct.

Hvis Grækenland ikke overholder afdragene på sin gæld til IMF og de europæiske lande, bliver der tale om en bankerot. Men hvad der præcis sker, er svært at sige. En ting er dog sikkert. Det kommer ikke til at være rart for grækerne.

Det bedste billede af, hvad der vil ske med Grækenland, hvis landet går bankerot, får man, hvis man kigger på tidligere eksempler på statsbankerotter.

Argentina er det land, som senest er gået statsbankerot. Det skete i december 2001, da argentinerne stoppede med at betale deres gæld til udlandet. Først i 2005 fik landet lavet en aftale med størstedelen af sine kreditorer om at tilbagebetale omkring en tredjedel af gælden. I 2010 gik endnu flere kreditorer med på aftalen, men ikke dem alle.

Nogle amerikanske kreditorer ville nemlig ikke gå med på aftalen, så de trak Argentina i retten for at få deres penge. I juni i fjor slog en højesteretsdom i New York så fast, at Argentina ikke kan få lov til at betale til sine kreditorer, før landet også begynder at tilbagebetale gælden til en række amerikanske hedgefonde.

Over 13 år efter statsbankerotten er Argentina altså i den grad stadig mærket. Og sådan vil det også gå for grækerne.

»Hvis grækerne stopper med at betale af på deres lån til IMF og eurolandene, får de i hvert fald ikke flere penge derfra. Det vil nok tvinge grækerne til at indføre deres egen valuta. Det løser lidt af problemet, for så kan de selv trykke penge,« siger Finn Østrup.

Men når seddelpressen bare kører, betyder det også en høj inflation i landet, og at det vil blive endnu sværere at låne penge i udlandet.

Det er altså ikke med en statsbankerot, som det er, når virksomheder går konkurs. For i modsætning til konkursramte virksomheder, bliver landene ved med at bestå.

I nyere tid har vi udover Argentina og Grækenland set en række eksempler på lande, der er gået statsbankerot. I 1998 var det Rusland, der ikke kunne betale sine lån, og i 1980’erne var der en stor gældskrise i de latinamerikanske lande, som ikke kunne tilbagebetale deres lån.

Også i Danmark har der været statsbankerot – her skal vi dog helt tilbage til d. 5. januar 1813, da Danmark halverede valutaens værdi ved at skifte fra rigsdaler til rigsbankdaler.

Det store spørgsmål er nu, om Grækenland så kommer til at gå statsbankerot. Finn Østrup slutter sig til koret af økonomer, som mener, at det efterhånden er den mest sandsynlige ende på dramaet mellem Grækenland og de øvrige Eurolande.

»Jeg tror efterhånden, at det er svært at finde en løsning. Det tyder mere og mere på, at Grækenland beslutter sig for at nedskrive gælden og indføre sin egen valuta. For hvis der skulle komme en løsning, så var den nok kommet. Det, at konflikten kører i længere og længere tid, er dårligt nyt,« siger han.