Det vilde drama om Grækenland nærmer sig sit klimaks
Grækenland er tættere på den økonomiske afgrund end nogensinde. Bliver landet reddet i sidste sekund?
For præcis fem år siden, den 2. maj 2010, blev EU og Den Internationale Valutafond (IMF) enige om at igangsatte en massiv redningsaktion, der skulle bringe nødstedte Grækenland ud af sit økonomiske morads.
Planen var at stabilisere den græske økonomi, der på daværende tidspunkt var kørt helt i sænk, skabe jobs og vækst. Sådan blev det langtfra.
I dag er Grækenland tættere på en økonomisk nedsmeltning end nogensinde, og kløften mellem landet og dets efterhånden utålmodige kreditorer synes evigt dyb.
Spørgsmålet er, om Grækenland kan reddes fra en statsbankerot og et græsk exit fra euroen, "grexit", afværges?
Hen over weekenden mødes græske embedsmænd og repræsentanter fra regeringen med landets kreditorer for at diskutere en frigivelse af endnu et milliardlån, 7,2 mia. euro, der vil sikre, at Grækenland har råd til at afdrage på sin gæld og udbetale lønninger og pensioner til sine offentligt ansatte.
Derefter følger forhandlingerne om en ny lånepakke på mindst 20-30 mia. euro.
Kravet er, at grækerne fremlægger en detaljeret liste med økonomiske reformer, som kan overbevise eurozonen, IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB) - den såkaldte "trojka" - om, at landet er villig til at gøre det, der skal til, for at redde sin økonomi.
Ikke tidligere er det lykkes.
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, har kastet sig ind i forhandlingerne og sagde tidligere på ugen, at han er »optimistisk,« mens græske embedsmænd talte om »betydelige fremskridt« og forventede en løsning i de kommende dage.
Ifølge den græske avis Kahtimerini har Grækenland forstærket sin forhandlingsdelegation, der nu tæller 18 personer. Den græske finansminister, Yanis Varoufakis, der har fungeret som græsk chefforhandler og blandt visse af landets kreditorer er voldsomt upopulær, er imidlertid sendt udenfor døren og indtager en mere observerende rolle.
Målet for Grækenland er at blive enig med "trojkaen" om en låneaftale allerede i denne weekend, ikke mindst fordi statskassen er gabende tom, og et afdrag på 767 mio. euro til IMF forfalder den 12. maj.
Hvis Grækenland ikke tilføres nye kriselån, er der ikke penge til at betale af på gælden, hvorfor landet teknisk set kan erklæres bankerot.
De økonomiske konsekvenser herved både for Grækenland og EU er uvisse - men frygtede.
Et hastemøde i eurogruppen er aftalt til at finde sted mandag den 4. maj, og den franske økonomiminister, Emmanuel Macron, siger til nyhedsmediet Bloomberg, at han er sikker på, at der er »en fælles vilje, specielt hos den græske regering, til at finde en løsning.«
Foreløbig har den græske regering været ude af stand til at levere tilstrækkelige reformer, som reelt skal indeholde det stik modsatte af det, regeringen blev valgt på - nemlig at ende sparekuren.
I stedet har græske politikere brugt krudt på at forlange krigsskadeerstatninger fra Tyskland og plædere for, at EU, IMF og ECB skal sløjfe dele af den gæld, som Grækenland har oparbejdet.
De langtrukne forhandlinger har øget risikoen for både en græsk statsbankerot og udmeldelse af euroen, lyder det fra flere iagttagere, der peger på, at Grækenlands økonomiske situation forværres dag for dag.
Senest har kreditvurderingsbureauet Moody's mast den græske økonomi længere ned i skraldespanden ved at nedgradere den til Caa2. Den ære tilfalder kun lande, hvis økonomi hører til i den dårligste ende.
Frygten for et økonomisk kollaps har fået grækerne til at hive milliarder af euro ud af bankerne, investorer i hobetal har sagt farvel og tak, og uroen breder sig i den græske befolkning.
Et flertal siger i en ny meningsmåling fra instituttet GPO, at den græske regering for enhver pris må indgå en aftale med eurozonen og IMF for at blive i euroen - og få kastet endnu en økonomisk redningskrans.
Premierminister Alex Tsipras har advaret om, at en folkeafstemning kan komme i spil, hvis den næste græske hjælpepakke falder til jorden, og internationale kreditorer »insisterer på en ond cirkel af besparelser.«
»Hvis løsningsforslaget rækker uden for vores mandat, skal det godkendes af folket. Vi foretager ikke panikløsninger. Den, der bliver bange, taber spillet,« udtalte Tsipras tidligere på ugen.
