Grækenland til kreditorerne: »Vi skifter ikke mening, før I skifter mening«
Grækenlands de facto-bankerot rammer offentligt ansatte - og en politisk aftale med långiverne synes længere væk.
Det gik efter sigende ellers bedre end længe. EU-kommissær Pierre Moscovici tweetede, at der var fremgang i forhandlingerne med Grækenland, og den franske finansminister Michel Sapin sagde, der var mulighed for et »godt kompromis« mellem Grækenland og landets långivere.
Men sådan et kompromis afviser Grækenland nu. Ikke før EU-kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF) nedjusterer deres krav til Grækenlands forestående reformer, kan Grækenland indgå i en aftale, lød det fra en anonym embedsmand i den græske regering tirsdag.
Det skriver Bloomberg.
Det har sendt renterne på to-årige statsobligationer op med 149 basispoint til 20,98 pct., mens det toneangivende aktieindeks er faldet med 3,9 pct. Men, at man ikke vil gå på kompromis, er ikke noget nyt, understreger cheføkonom i Nykredit Ulrik H. Bie.
»Den græske regerings faktiske lovinitiativer viser, at man ingen intentioner har om at indgå større kompromiser. Tirsdag vedtog man f.eks. en lov om at genansætte fyrede offentligt ansatte. Alle større lovpakker har siden januar været ufinansierede udgifter, der ikke - som aftalt - på forhånd er afstemt med trojkaen,« siger han.
Mens IMF kræver arbejdsmarkeds- og pensionsreformer, insisterer Den Europæiske Centralbank (ECB) på, at Grækenland formår at inddrage den skat, borgerne skal betale. Samtidigt nægter EU-kommissionen at tale om en gældsnedskrivelse.
Men for Syriza-regeringen, der blev valgt til magten i januar, går de krav direkte imod deres valgløfter om lempelser af den hidtil stramme økonomisk politik. Samtidigt påpeger man, at långiverne også tilsyneladende er uenige med hinanden om, hvor den græske regering skal lægge sit fokus.
»Efter den græske logik kan der ikke opnås en aftale, når de to forhandlingsmodstandere ikke er indbyrdes enige. Grækerne har samtidig grebet et halmstå efter presseforlydender om, at IMF på mødet i Riga krævede en gældsreduktion for at gøre de græske gældsudsigter holdbare. Det på trods af, at IMF har præciseret, at IMF mener, at gældssituationen er uholdbar, hvis ikke Grækenland overholde de opstillede mål,« siger Ulrik H. Bie.
Samtidigt er landet måske allerede nu ved at løbe tør for penge. Selvom landet endnu ikke har misset en betaling til sine kreditorer, melder BBC nu om, at tusinder af offentligt ansatte ikke får deres løn til tiden og kalder det for en »de facto bankerot«.
»Vores løn kommer en måned for sent. Indtil for nyligt kom den to måneder for sent, og ingen kunne fortælle os, hvornår vi så ville få vores næste lønseddel,« siger en offentligt ansat i en statsfinansieret kulturinstitution til BBC.
Den 11. maj har eurogruppen sit næste officielle møde med Grækenland, og dagen efter skal landet betale omkring 5,5 mia. kr. til IMF. I juni skal man betale omkring 19,4 mia. kr. til sine långivere og i juli og august af med mere end 64 mia. kr.
Onsdag er der ECB-møde i Frankfurt, hvor nødlånene til de græske banker skal diskuteres. Jo tættere Grækenland er på at gå statsbankerot og muligvis at melde sig ud af eurosamarbejdet, des mere må ECB forberede sig.
Derfor er man ifølge Bloomberg nu begyndt at udvikle forslag til stramninger af kravene for, hvor meget de græske banker kan belåne af de græske statsobligationer de stiller til gengæld for de nødlån, de modtager af ECB.
»Vi vurderer fortsat, at ECB ikke ønsker at sidde tilbage med ansvaret for at vælte Grækenland, men med endnu en runde strandede forhandlinger er det spørgsmålet, om ECB kan blive ved med at lukke øjnene for, at de obligationer, som græske banker anvender som sikkerhedsstillelse for likviditet, er betydeligt mindre værd, end det nuværende 'haircut' tilsiger,« siger Ulrik H. Bie, cheføkonom i Nykredit.
Der er endnu omkring 53,7 mia. kr. tilbage i lånepakken, Grækenland kan få del i. Men for, at de kan komme til udbetaling, vil trojkaen, ECB og IMF fortsat se reformer.
»De seneste dages mange røde linjer fra Athen og manglende gennembrud i forhandlingerne betyder, at det nu er overvejende sandsynligt, at ECB i dag bliver tvunget til at øge haircut på græske aktiver. Har vi ret, kan restriktioner på udtræk af indestående hos bankerne ikke være langt væk,« vurderer Ulrik H. Bie.
