Fortsæt til indhold

Her er kreditorernes krav til Grækenland

Målet er hurtigst muligt at få flere penge i den græske statskasse og især at forhindre mulighederne for at spekulere i de kommende ændringer.

Økonomi
KELD LOUIE PEDERSEN, Finans' udsendte medarbejder HEIDI PLOUGSGAARD, Jyllands-Postens korrespondent

BRUXELLES – Står det til Grækenlands kreditorer, venter der nogle meget hektiske dage i statsadministrationen og parlamentet i Athen.

Budskabet er såre enkelt: Hvis den græske stat skal have tilført de penge, der forhindrer en statsbankerot, skal den aftale, der i disse timer forhandles her i Bruxelles, træde i kraft allerede den 1. juli – altså om bare en uge.

Da den græske premierminister Alexis Tsipras stod op i morges, troede han, at dagens forhandlinger ville tage udgangspunkt i det udspil, som han i mandags præsenterede kreditorerne for, men da han i formiddags var på vej op i flyet mod Bruxelles, fik han stukket kreditorernes modforslag i hånden.

Det er inden for den seneste time begyndt at lække til medierne, og der er én stor gang røde streger hen over den græske regerings udspil. Faktisk så mange røde streger, at det i passager er svært at se, hvad der egentlig er tilbage af det oprindelige udspil.

Mængden af rødt hen over de 11 sider lange udspil fra den græske regering, er allerede blevet opfanget i Grækenland, hvor det ses som det hidtil klareste bevis på, at kreditorerne vil diktere snarere end forhandle sig frem til en politisk løsning.

»Vi kan ikke basere en aftale på et løfte om mere effektiv skatteinddrivelse. Vi har nu hørt det løfte i fem år, og kan konstatere, at resultaterne har været meget beskedne,« siger IMF's adm. dir. Christine Lagarde i et netop offentliggjort interview i det franske magasin Challenges.

Alexis Tsipras bliver således mødt med kravet om, at momsen i Grækenland fra den 1. juli skal stige til 23 pct. og gøres generel. Undtagelserne er basale, uforarbejdede fødevarer, energi, vand og hotelovernatninger, hvor momsen bliver 13 pct., mens medicin, bøger og teaterbilletter slipper med en moms på 6 pct.

Dermed vil restaurantbesøg, hvis kreditorernes modforslag går igennem, med ét slag blive markant dyrere i Grækenland.

Hvor den græske regering foreslår at indfase en generel tilbagetrækningsalder på 67 år eller mindst 40 år på arbejdsmarkedet frem til 2025, siger kreditorerne 2022, og hvor den græske regering fortsat vil tillade udvalgte grupper at forlade arbejdsmarkedet, mens de er i 50’erne, vil kreditorerne kun acceptere undtagelse for særligt belastede job og mødre med hjemmeboende, handicappede børn.

Endvidere får den græske regering at vide, at den senest med udgangen af oktober i år skal have »skabt en større sammenhæng« imellem, hvad grækerne indbetaler i bidrag til sygesikringen og de sociale fonde modsat i dag, hvor udgifterne langt overstiger indtægterne.

Kreditorerne – Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen – vil ganske enkelt have, at det offentlige sundhedsvæsen i Grækenland skal hvile i sig selv, og det samme skal på sigt pensionssystemet.

Mængden af røde overstregninger og ændringer/tilføjelser er så bastant, at det ikke vurderes at være befordrende for forhandlingsklimaet ved det møde, der nu kører på tredje time med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, for bordenden.

Med det lækkede modforslag er sandsynligheden for en aftale faldet yderligere, og spørgsmålet er, hvorvidt Eurogruppens finansministermøde, der er sat til at begynde kl. 19, overhovedet vil være i stand til at nå et kompromis, der torsdag kan præsenteres for eurolandenes stats- og regeringschefer, når de samles til et todages EU-topmøde her i Bruxelles.

Her, da der kun er halvanden time til, at Eurogruppens finansministre for fjerde gang på en uge skal mødes, er der tankevækkende stille i Bruxelles. Alle venter på, at mødet mellem Alexis Tsipras og Jean-Claude Juncker skal slutte, mens der spekuleres intenst, hvorfor mødet trækker ud.

Af al magt forsøger EU-Kommissionens formand at forhindre, at den græske krise skal komme til at dominere morgendagens EU-topmøde, der har så mange andre vigtige punkter på dagsordenen, herunder flygtningekrisen.

Som timerne går, synes det mere og mere sandsynligt, at EU-landenes stats- og regeringschefer vil få endnu et topmøde, hvor Grækenland vil være her, der og alle vegne.

Artiklens emner
EU-Kommissionen
IMF