Sådan går det, hvis Grækenland erklæres konkurs

Faren for statsbankerot hænger over Grækenlands hoved som sorte skyer, der risikerer at flække. Det har efterhånden stået klart i noget tid.

Men hvordan erklæres grækerne egentlig konkurs, og hvad vil konsekvenser blive, hvis det sker? Finans og Nordeas seniorstrateg, Tine Choi Danielsen, giver dig svaret her:

Først og fremmest skal man fokusere på grækernes gældsbetaling til Den Internationale Valutafond (IMF). Betalingen på 1,5 mia. euro skal falde tirsdag den 30. juni.

Betaler grækerne ikke, kan IMF erklære, at de betragter Grækenland som gået konkurs, fordi de ikke får deres afdrag. Og det er ikke usandsynligt.

»Christine Lagarde (IMF-direktør, red.) har indtil videre meldt ud, at hun ingen grund ser til, at IMF ikke vil erklære dem konkurs på dagen,« siger Tine Choi Danielsen, som dog forventer, at man vil udskyde beslutningen til efter den græske afstemning den 5. juli.

Men der er forskellige tekniske forhold, man skal diskutere, før man erklærer Grækenland konkurs.

Flere banker og investeringsselskaber, som ligger inde med græske statspapirer, har nemlig købt såkaldte Credit Default Swaps (CDS), som er en forsikring mod konkurs.

Hvis IMF erklærer Grækenland konkurs, skal man så diskutere med selskaberne, der har udstedt CDS’erne, om de også betragter Grækenland som konkurs, og om CDS’erne så skal udløses.

Det skete ikke forrige gang, da Grækenland i 2011 var i konkursfare. Her nedskrev man i stedet Grækenlands gæld med 50 pct.

»CDS’erne er altid spændende, fordi de kan skabe usikkerhed. Fordi vi ikke ved præcis, hvor mange der har købt forsikringen. Og hvis det er få banker, der har udstedt rigtig mange af dem, så kan det få store konsekvenser, fordi de pludselig skal udbetale store beløb til selskaberne, der har tegnet forsikringen,« siger Tine Choi Danielsen.

Og selv om IMF betragter Grækenland som statsbankerot, skal EU i gang med at diskutere, om også unionen betragter Grækenland som bankerot. Det vil i så fald resultere i en stor politisk kamp.

Erklæres grækerne konkurs, og ingen får deres penge, så vil der typisk gå et kæmpe forhandlingsapparat i gang for at finde ud af, om man kan omlægge gælden og finde frem til noget, som Grækenland muligvis kan afbetale på.

»Typisk nedskriver man gælden og gør, hvad man kan for at lette byrden for landet, der er gået bankerot. Historisk har det konkursramte land typisk fået en gældsnedskrivelse på 50-60 pct., som man senest så det i Argentina,« siger Tine Choi Danielsen.

I teorien kunne grækerne bare nægte at betale noget som helst. Men Grækenland har store interesser i at finde en middelvej, vurderer Tine Choi Danielsen.

»Hvis de ikke betaler, mister de kæmpe troværdighed, og landet vil få svært ved nogensinde at udstede nye statsobligationer på kapitalmarkederne. Typisk sætter landet sig til forhandlingsbordet og får lavet en gældsnedskrivelse. Kreditorerne får noget, men ikke det hele, og man letter byrden, så landet kan komme på fode igen,« siger hun.

Typisk går der 5 til 10 år, før et konkursramt land kan udstede nye statsobligatioer på markedet igen. Men det bliver ikke en nem kamp for grækerne, der ikke har de store fordele på eksportmarkedet.

»Island og Irland kom hurtigt på fode, fordi de var små, åbne økonomier, som lever af at eksportere ligesom Danmark. Grækenlands største indtægt er turisme, mens de kun eksporterer olivenolie og feta, som jo ikke er produkter, vi bruger mere af, bare fordi de bliver relativt billigere,« siger Tine Choi Danielsen

Hvis grækerne går bankerot og ryger ud af eurosamarbejdet, skal landet have en ny valuta. Det betyder højst sandsynligt, at det bliver væsentligt billigere at rejse på ferie til Grækenland.

Nordea forventer nemlig, at en eventuel ny valuta vil blive svækket med 30 pct. eller mere i forhold til euroen. Og så koster en kold øl i poolen altså kun 14 kr. i stedet for 20 kr.

Sandsynligheden for et græsk statsbankerot vurderer Nordea til 30 pct. Banken tror mere på, at man finder en løsning for de næste fem måneder, og at man til den tid igen finder en lappeløsning.

Og under alle omstændigheder vil IMF ikke erklære Grækenland konkurs, før landet har stemt om gældsaftalen den 5. juli.