Eurogruppen stiller døren på vid gab til en Grexit

Bruxelles/Athen - Lørdag slap tålmodigheden med Grækenland op.

På et møde i Bruxelles afviste eurozonens finansministre et ønske fra den græske regering om at forlænge EU’s redningsprogram med nogle uger, mens Athen næste søndag gennemfører en folkeafstemning.

»Hjælpepakken udløber tirsdag. Det er helt klart,« sagde leder af eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem på en kort pressekonference, inden eurogruppen samledes til et nyt møde uden Grækenland for at diskutere plan B om at beskytte resten af eurozonen mod en græsk statsbankerot.

Den dramatiske udvikling kom, efter at den græske premierminister Alexis Tripras sent fredag tog alle på sengen med en meddelelse om en folkeafstemning næste søndag, fordi det "kun er det græske folk, som kan svare på, om regeringen modvilligt skal acceptere dette ultimatum fra sine internationale kreditorer".

Hans problemer kan hurtigt vokse sig større.

Styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes på et møde søndag at afgøre, om den ekstraordinære likviditetsstøtte til de græske banker skal fortsætte. Hvis ikke, kan Tsipras-regeringen blive tvunget til at holde bankerne lukket mandag.

Lørdagen igennem var der lange køer foran pengeautomater flere steder i landet, fordi bekymrede grækere ønskede at hæve deres penge.

Den græske finansminister Yanis Varoufakis reagerede med kold vrede på eurogruppens afvisning.

»Afslaget vil skade eurogruppens troværdighed som en demokratisk institution, og jeg frygter, at skaden er varig.«

»Det er en trist dag for Europa, men vi vil overleve det,« fortsatte han på vej væk fra mødet.

Nyheden har tilsyneladende ikke fået Tsipras til at ryste på hånden. Ifølge the Guardian ringede den græske regeringschef søndag både til den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Francois Hollande og sagde, at »demokrati er højeste prioritet i Grækenland og at en afstemning vil finde sted uanset eurogruppens beslutning.«

Det udløser den absurde situation, at grækerne skal stemme om noget, som ikke længere eksisterer.

»Med et nej til en forlængelse, er der ikke noget at holde folkeafstemning om. Grundlaget for forhandlingerne er forsvundet, og Grækenland, Den Internationale Valutafond og eurolandene vil skulle begynde fra bunden,« siger cheføkonom Steiner Juel i Nordea til NTB.

Selv hvis det bliver et ja, skal den græske regering ikke forvente, at det er nok til at genåbne forhandlingerne, advarede Dijsselbloem.

Eftersom Tsipras i sin tv-tale gjorde det klart, at regeringen vil anbefale vælgerne at stemme nej til kreditorernes »afpresning«, men dog vil bøje sig for folkets vilje, hvis det bliver et ja, vil regeringen næppe heller på det tidspunkt arbejde entusiastisk for reformer.

Reformer kan »kun ske, hvis en regering tager ejerskab. Hvis en regering har talt så negativt om en pakke, så vil den have meget lidt tiltro til - selv efter et ja – at den vil implementere den. Det er et problem,« sagde han.

Hvis det derimod bliver et nej, stikker regeringen sig også blår i øjnene, hvis den tror, at det fører til muligheden for en bedre aftale, fortsatte han og advarede mod, at den økonomiske situation kan eskalere meget hurtigt.

»Det er op til den græske regering at håndtere,« sagde han og undlod at give et klart svar på, om græske vælgere med afstemningen dermed er udelukket fra at sikre landets fortsatte plads i eurozonen, hvis det er det, de ønsker.

»Det må vi tage skridt for skridt,« konkluderede Dijsselbloem.

En økonom, Demetrios Efstathio fra Standard Bank, kalder i en analyse Tsipras beslutning latterlig.

»Den græske regering har ikke nogen plan B eller C. Det har ikke engang en troværdig plan A.«

»Tsipras har gravet et dybt hul og smidt sit land ned i det. Europa må nu finde en måde at holde Grækenland i live, indtil det finder ud af, hvordan det kan hive sig selv op igen. Det er tid til mirakler.«