Fortsæt til indhold

Græsk kaos ryster markederne

Weekendens nyrestød til Grækenland, da hanerne med penge til det pressede land blev lukket, har sendt bølger af usikkerhed gennem markedet. De forventes at ramme Europa fra start mandag.

Økonomi

Op til weekenden var troen, at Grækenland og dets kreditorer ville komme frem til en aftale og det truende kollaps for landet blive undgået. I stedet lukkede ECB for hanerne, landets premierminister tordnede uforsonligt mod EU, og landets finansielle myndigheder lukkede bankerne. Det har skabt stor tumult på finansmarkederne, tumult der ventes at ramme Europa og Danmark fra start mandag.

Situationen lige nu er, at de græske banker vil holde lukket hele ugen, der er forbud mod at føre penge ud ad landet og hæveautomaterne kan ikke spytte mere end 60 euro ud ad gangen. Der er demonstrationer i gaderne, kø ved hæveautomaterne og ingen ved, om Grækenland kan blive i euroen.

Det har natten over sendt aktierne i Asien på retur. Japanske Nikkei er faldet 2,2 pct., Shanghais aktieindeks er faldet 3,8 pct., og i Australien dykkede aktierne tilsvarende. Euroen er svækket til 1,10 dollar mod 1,12, og investorernes klassiske sikre havn, guldet, er steget 1 pct.

»Det bliver spændende at se, hvor meget vi skal falde fra start. Hvis de skal falde over 2 pct. i Japan, hvor meget skal vi så ikke falde her i Europa, hvor problemerne er meget, meget tættere på,« siger chefrådgiver i Nordea Michael Borre.

Hvis de skal falde over 2 pct. i Japan, hvor meget skal vi så ikke falde her i Europa, hvor problemerne er meget, meget tættere på.
Michael Borre, chefrådgiver i Nordea.

Det giver de såkaldte futures en indikation om. Futures er en kontrakt på at købe et værdipapir på et tidspunkt i fremtiden. Futures, der følger det brede Euro Stoxx 50-indeks, falder omkring 7 pct. fra start, mens futures for det toneangivende tyske indeks falder med over 5 pct.

Nordea forventer en klassisk flugt mod sikkerhed, hvilket bør sende de tyske og danske renter ned. Derudover kan den fornyede uro og tumult skabe endnu en omgang med et hårdt opadgående pres på kronen.

Søndag fortsatte grækerne tålmodigt med at stå i kø foran pengeautomaterne som her foran en filial af National Bank of Greece, der er Grækenlands største private bank og ikke den græske nationalbank, som mange fejlagtigt tror. Det skete af frygt for, at der mandag indføres kapitalkontrol.

»Problemet er, at vi ikke ved, hvad der vil ske. Vi ser risikoen for, at Grækenland må forlade eurosamarbejdet som 50 pct., men processen vil tage lang tid. Og den usikkerhed er dårlig for aktiemarkederne,« siger Michael Borre.

Dialogen mellem Grækenland og dets kreditorer brød sammen i weekenden, efter premierminister Alexis Tsipras sendte valget mellem at acceptere EU, IMF og ECB's reformkrav i bytte for flere penge til folkeafstemning. Den vil blive afholdt i begyndelsen af juli. Allerede tirsdag skal Grækenland dog betale 1,5 mia. euro til sine kreditorer - penge landet ikke har.

Uden en aftale vil landet altså misligeholde sin gæld. Det svarer ikke nødvendigvis til en decideret statsbankerot.

»Vi tror stadigvæk, at der kommer en aftale, og at Grækenland bliver i Euroen. Men det vil tage tid,« siger Michael Borre.