Fortsæt til indhold

Tilliden til græsk gæld styrtdykker

Grækenland skylder over 300 mia. euro til banker, stater og andre investorer. Tilliden til, at de bliver betalt, er sendt helt i bund mandag.

Økonomi

Det er blevet markant dyrere at forsikre sig imod, at ens græske statsobligationer ikke bliver betalt, mandag. Prisen på forsikringer mod bankerot, såkaldte Credit Default Swaps, CDS'er, er katapulteret opad, og det samme er de græske renter.

I weekenden forlod Grækenland forhandlingerne med sine kreditorer i IMF, ECB og EU. Samtidig sendte premierminister Alexis Tsipras spørgsmålet om, om Grækenland skal sige ja til reformer for at blive reddet fra bankerot, til folkeafstemning. Mandag er bankerne lukket, da landet er ved at løbe tør for penge. Grækenland risikerer at ryge ud ad eurozonen.

Det er langt fra sød musik i kreditorernes ører og tilliden til, at grækerne rent faktisk svarer deres gæld er forsvundet som vand fra en hullet spand.

»Ingen ved præcist, hvad konsekvenserne ved, at Grækenland forlader Eurozonen, vil være. Ingen ved, hvad konsekvenserne ved en græsk statsbankerot vil være heller. Vi gætter allesammen,« siger chefstrateg hos LNG Capital Gary Jenkins til Bloomberg News.

Usikkerheden har sendt prisen på CDS'er markant op. Likviditeten i CDS'er specifikt på græsk gæld er så lav, at der ikke er priser, men indekset Markit iTraxx Europe, der indeholder en stribe CDS'er steg fra morgenstunden med 20 pct., den største stigning siden Lehman Brothers overraskende gik konkurs. Indekset er siden faldet lidt tilbage og var omkring middag steget med 10 pct.

Priserne for at forsikre gæld er steget voldsomt mandag.

Ifølge Bloomberg koster det nu 5,7 mio. euro at forsikre for 10 mio. euro græske 5-årige statsobligationer.

Den totalt manglende tillid til græsk gæld viser sig også i landets 2-årige statsobligation, hvis rente er steget med voldsomme 12,6 pct.-point til 33,91 pct. mandag.

Langt hovedparten af den græske gæld er nu ejet af regeringer. Ifølge en opgørelse fra Bloomberg tidligere i år ejede stater i eurozonen 62 pct. af den græske gæld på 322 mia. euro, IMF 10 pct. og ECB 8 pct. Private aktører, herunder græske banker, ejede 17 pct.

Grækenland vil uden flere penge fra EU, IMF og ECB have omend meget svært ved at afdrage på sin gæld. Og der er mange afdrag på vej. Allerede tirsdag skal der lægges 1,5 mia. euro til IMF og den 10. juli skal der indløses for 2 mia. euro statsobligationer. Samlet i juli skal der afdrages omkring 4 mia. euro og indløses obligationer for 3 mia. euro.