Grækenland fremsætter nyt forslag
Grækerne ønsker en toårig hjælpepakke med gældsomlægning og uden deltagelse af IMF. Hastemøde i Eurogruppen klokken 19.
Kun otte timer før, at Grækenland står til at gå statsbankerot og miste den finansielle støtte fra den anden hjælpepakke, som udløber ved midnat, øger den græske regering dramatikken i, hvad der allerede er en højspændt situation.
Ifølge et netop offentliggjort udspil fra Athen skal en tredje hjælpepakke køre over to år og laves uden om Den Internationale Valutafond (IMF).
Samtidig beder den græske regering om en kortvarig forlængelse af den anden hjælpepakke, der udløber ved midnat.
Tysklands kansler Angela Merkel har dog meddelt, at en tredje hjælpepakke ikke kommer på tale på denne side af den græske folkeafstemning på søndag den 5. juli.
Dermed sender den tyske regeringschef et klart signal om, at et "nej" ved søndagens folkeafstemning definitivt vil lukke for yderligere forhandlinger med Grækenland, hvorimod hun lader mulighederne stå åbne i tilfælde af et "ja".
På trods af den tyske afvisning har Eurogruppen meddelt, at det græske udspil vil blive drøftet på en telekonference for finansministrene kl. 19:00.
»Fra første færd har vi gjort det klart, at beslutningen om at holde en folkeafstemning ikke er afslutningen men begyndelsen af forhandlinger om bedre vilkår for det græske folk. Den græske regering vil til det sidste søge en levedygtig aftale inden for rammerne af eurosamarbejdet,« hedder det i en meddelelse fra den græske premierministers kontor.
Tidligere i dag aflyste formand for Eurogruppen, Hollands finansminister Jeroen Dijsselbloem, et interview på grund af »vigtige forpligtigelser«, og EU-Kommissionen har netop bekræftet at have modtaget udspillet fra den græske regering.
Udspillet kommer efter, at EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker mandag talte i telefon med Tsipras og tilbød muligheden for stadig at tage imod den aftale, som Grækenland afbrød forhandlingerne om i weekenden og i stedet udskrev en folkeafstemning.
Hidtil har premierminister Tsipras kategorisk afvist en tredje hjælpepakke, selv om bl.a. Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble ved flere lejligheder har sagt, at han anså en tredje hjælpepakke for »uomgængelig«, hvis Grækenland skal undgå en statsbankerot.
I brevet fra den græske premierminister til Jeroen Dijsselbloem nævnes intet om folkeafstemningen, men vurderingen er, at hvis Eurogruppen skal genoptage forhandlingerne med den græske regering, skal der dels ligge et detaljeret udspil, dels skal folkeafstemningen sættes i bero.
I de europæiske hovedstæder er der stor forundring over, at Syriza-regeringen efter fem måneder ved magten og gentagne afvisninger af en tredje hjælpepakke, nu foretager en kovending få timer før, at landet går teknisk statsbankerot ved ikke at betale de 1.544 millioner euro til Den Internationale Valutafond (IMF), der forfalder kl. 23:59 i aften.
Den afgørende forskel på det nye udspil fra den græske regering og de to hjælpepakker, som Grækenland fik i henholdsvis 2010 og 2012, er, at Den Internationale Valutafond (IMF) ikke skal deltage som finansieringskilde.
Den tredje hjælpepakke skal i stedet køres via EU’s permanente redningsfond, Den Europæiske Stabilitets Mekanisme (ESM), hvilket betyder, at alle forhandlinger udelukkende skal ske i europæisk regi.
Af de tre kreditorer, som grækerne hidtil har skullet forhandle med – Den Europæiske Centralbank (ECB), EU-Kommissionen og IMF – har sidstnævnte været den mest forhadte i Grækenland på grund af kravene om gennemgribende offentlige besparelser og dybtgående økonomisk-politiske reformer.
Da den nye græske regering under premierminister Alexis Tsipras kom til magten ved parlamentsvalget den 25. januar, var et af kravene, at alle fremtidige forhandlinger med kreditorerne skulle ske i Bruxelles i stedet for Athen, hvor især IMF’s chefforhandler, Europa-direktør Poul Thomsen, af sikkerhedsgrunde måtte have livvagter og befordres i skudsikre køretøjer som en understregning af, hvor upopulær Valutafond har været og er blandt grækerne.
Ved den første hjælpepakke var det et krav fra eurolandene, at IMF skulle deltage.
Det ville nemlig betyde, at gældsforhandlingerne ville følge Valutafondens regelsæt, hvor en rent europæisk løsning ville være ensbetydende med rent politiske forhandlinger; simpelthen fordi lovgrundlaget bag euroen ikke rummede bestemmelser for finansiel assistance til nødlidende eurolande eller bestemmelser for, hvorvidt eller hvordan et land kunne forlade eurosamarbejdet.
Spørgsmålet er, om eurolandenes finansministre på telekonferencen om mindre end to timer vil være parate til at afgøre, om de skal indlede helt nye forhandlinger med den græske regering uden om IMF?
