Sådan kommer skæbneafstemningen i Grækenland til at forløbe

Knap 10 mio. grækere har søndag mulighed for at afgive deres stemme, når befolkningen skal beslutte, om regeringen skal takke ja eller nej til de internationale kreditorers nedskærings- og reformkrav.

Stemmeboksene åbnede kl. 7.00 lokal tid (6.00 dansk tid) og lukker kl. 19.00.

De seneste meningsmålinger melder om et tæt løb med 42,5 pct. ja-stemmer, 43 pct. nej-stemmer, mens 14,5 pct. tvivler. Iagttagere og bookmakere tror dog mest på et snævert ja. Ender det sådan, går befolkningen mod sin regering, der har opfordret til et nej.

Man venter, at de første officielle resultater bliver offentliggjort omkring kl. 20.00 dansk tid. Det skriver The Guardian. Imens forventes det endelige resultat at blive bragt på det græske indenrigsministeriums hjemmeside i løbet af natten.

Bliver det et nej, får det katastrofale konsekvenser, da det ifølge europæiske ledere er ensbetydende med et nej til euroen.

Bliver det et ja, får det konsekvenser som følge af nye reformer i landet. Det paradoksale ved afstemningen er dog, at der ikke ligger et reelt forhandlingsudspil klar. Derfor ved ingen, hvad grækerne helt nøjagtigt stemmer ja til.

Derfor er det også umuligt at sige noget præcist om, hvad konsekvenserne af det ene eller det andet bliver - både i forhold til eurosamarbejdet, men også i forhold til de generelle økonomiske konsekvenser.

Få det fulde overblik over de mulige konsekvenser ved henholdsvis 'ja' og 'nej' her:

Siden 2010 har Grækenland modtaget massiv økonomisk støtte fra de internationale kreditorer:

Imens har grækerne tilbagebetalt 135 mia. kr. Senest skulle Grækenland tirsdag den 30. juni have betalt 1,544 mia. euro i renter og afdrag til Den Internationale Valutafond (IMF).

Betalingen udeblev, og Grækenland blev det første industriland i verden, som ikke har betalt sin gæld til IMF. Samme dag udløb den anden hjælpepakke, og kort før det skete, anmodede Grækenland om en tredje hjælpepakke på 30 mia. euro over to år. Noget, som eurogruppen dog ikke vil tage stilling til før efter valget.

Et er dog sikkert. Grækenland har brug for pengene. Grækernes gæld udgør 180 pct. af landets BNP, og ifølge en analyse fra IMF skal Grækenland bruge mindst 387 mia. kr. mere over de næste tre år for at klare sig.

Analysen peger samtidig på, at Grækenlands økonomi er blevet markant forværret, siden Syriza-regeringen med premierminister Alexis Tsipras i spidsen kom til magten i januar.

Ordlyden af spørgsmålet, som grækerne skal tage stilling til, ser således ud:

Skal udkastet til en aftale afleveret af EU, ECB, IMF til Eurogruppen den 25. juni, der består af to dele, som til sammen udgør det fulde forslag, accepteres? Det første dokument bærer titlen "Reform til færdiggørelse af det nuværende hjælpeprogram og tiden herefter" og det andet ”Præliminær gældsbæredygtighedsanalyse".

Mindst 40 pct. af de stemmeberettigede må afgive deres stemme, hvis valget skal erklæres gyldigt.

Finans har folk på plads i Athen og følger valget tæt aftenen igennem.