Det græske nej er ikke gratis - nu bliver det meget svært

»At tro på, at et græsk nej gør forhandlingerne i Bruxelles nemmere, er at være udstyret på en betydelig portion selvtillid.«

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet er ikke jubeloptimistisk på Grækenlands vegne, efter at over 61 pct. af landets vælgere søndag stemte nej til reform- og sparekrav fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).

De græske borgere fulgte dermed premierminister Alexis Tspiras' råd om et nej til de internationale långivere, og det er ifølge Per Hansen et nej, der kan mærkes.

»Hvad vil lande som Italien, Spanien, Portugal og ikke mindst Irland ikke mene om endnu en græsk gældsnedskrivning? Disse lande er fortsat midt i en økonomisk genopretningsproces, uden at de har fået eftergivet gæld,« lyder det fra Per Hansen, der ikke mener, at grækernes nej har ændret noget set fra långivernes side.

Ifølge Danske Banks cheføkonom Steen Bocian venter der nu nogle dramatiske og afgørende politiske forhandlinger.

»Der er ingen tvivl om, at det politiske klima i Europa vil være yderst anspændt, og at det bliver svært at få enderne til at mødes,« siger Steen Bocian.

Det overvældende store flertal gør ifølge Nordeas seniorstrateg Tine Choi Danielsen de kommende forhandlinger mellem den græske ledelse og Grækenlands kreditorer endnu mere besværlige.

»De mørke skyer er trukket yderligere sammen over det gældsplagede land, som må indstille sig på lukkede banker og øget kapitalkontrol i den kommende tid,« lyder det fra Tine Choi Danielsen.

Mens mange græske vælgere søndag nat festede og fejrede folkeafstemningens resultat, kan man mandag morgen tale om, at der nu er pres på finansminister Yanis Varoufakis og co., der lovede befolkningen en forhandlingsløsning med långiverne inden for 48 timer - og ikke mindst en genåbning af de græske banker tirsdag.

»Det er to forhold, der ser meget lidt realistiske ud. Hvor denne optimisme skal komme fra er svær at se,« siger Per Hansen.

»ECB har tilkendegivet, at de ikke stiller yderligere likviditet til rådighed. Bankerne kan godt åbne, men da varelageret er noget nær tomt, og der ikke er udsigt til at få nye pengeforsyninger - og ej heller nye indlån - giver det reelt ingen mening at åbne bankerne. Snarere tværtimod,« siger tilføjer han.

Eurolandene er af EU-præsident Donald Tusk indkaldt til topmøde tirsdag aften at diskutere situationen efter folkeafstemningen.