Dyre boliger under pres
Baggrund: Boligmarkedet er på vej ind i en ny fase. Ejere og købere af dyrere boliger kan komme under pres.
Godt nok har boligfesten været lukket, men den har været god. Boligejere i Nordsjælland og København har de senere år oplevet, at deres boliger er steget voldsomt i pris, men der er flere og flere tegn på, at den kan slutte brat.
De vigtigste tegn er:
- Priserne er steget så meget, at realkreditinstitutterne ikke længere automatisk vil være med til at garantere en 80 pct. belåning udmålt på salgsværdien. Institutterne holder sig til deres egen vurdering, og det betyder, at boligkøbere risikerer at måtte nøjes med 60 eller 70 pct. realkreditbelåning. Det er der flere eksempler på i København.
- Den 30-årige obligationsrente er steget fra 2 pct. til godt 3 på få måneder. Det øger presset på boligejerne på flere fronter. Bl.a. mærker man i Nykredit en markant større efterspørgsel efter flekslån nu.
- Fradragsværdien for renteudgifter over 50.000 kr. begrænses frem til 2019, hvor den vil falde helt ned til 25,9 pct. Det begynder at kunne mærkes nu.
- Grundskylden stiger formentlig 6,6 pct. allerede næste år, og det rammer hårdest i de dyre kommuner.
Hvis boligejerne kun blev ramt af et af disse elementer, ville det være til at overleve rent økonomisk,…

