Finansministre mangler tillid til græske reformløfter

BRUXELLES

Selvom et udspil fra regeringen i Athen har skabt et mere positiv stemning forud for et afgørende møde mellem eurozonens finansministre om Grækenlands fremtid i euroen, så er intet afgjort endnu.

»Det bliver et svært møde. Der er meget bekymring om indholdet af udspillet, og der er det endnu sværere spørgsmål om tillid. Hvordan kan vi tro på at denne regering gennemfører det, som den siger,« siger eurogruppens leder, den hollandske finansminister Joroen Dijsselbloem, på vej ind til hastemødet i Bruxelles.

Samme budskab kommer fra Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble: »Der vil være usædvanlige svære forhandlinger,« siger han og fremhæver, at det ikke er nok med løfter fra Athen.

Schäuble vil have mere håndfaste garantier for, at regeringen vil gøre, hvad den siger.

Dagens møde vil alene afgøre, om de øvrige 18 eurolande mener, at der er grundlag for at indlede nye forhandlinger.

Premierminister Alexis Tsipras har bedt om et tredje låneprogram på mere end 53 mia. euro, men efter at regnedrengene i de tre institutioner, der repræsenterer landets største kreditorer (Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionen) har været tallene igennem, lyder vurderingen, at Grækenland får brug for mere end 80 mia. euro ekstra over de næste tre år.

Natten til lørdag fik Tsipras opbakning fra det græske parlament til sit udspil. Det er den første konkrete indikation af, at regeringen både kan og vil levere.

Men eftersom udspillet med både pensionsreformer og momsstigninger næsten identisk med det kompromisforslag, som Tsipras var så meget imod, at han udskrev en folkeafstemning og fik det græske folk til at afvise det med et rungende nej, føler mange finansministre stadig ikke overbeviste.

»Hvilke garantier kan Grækenland give for, at de faktisk gennemfører det, som de foreslår,« siger Østrigs finansminister Hans Jörg Schelling.

Den irske finansminister Michael Noonan siger, at det vil hjælpe, hvis Athen allerede i næste uge eller ugen efter begynder at gennemføre de foreslåede planer.

»Afstemningen i sidste uge var en stor politisk sejr (for Tsipras), men den var katastrofal for landet økonomisk og social,« fortsætter han.

Det bidrager til usikkerheden, at flere medlemmer af regeringen fra den yderste venstrefløj valgte at stemme imod. Selvom Tsipras stadig har et flertal i sin egen regeringskoalition, kan det sive, når finansministrene og de landets øvrige kreditorer stiller modkrav til udspillet.

Ifølge regnedrengene går udspillet f.eks. ikke langt nok på reformsiden for at åbne den græske økonomi op, oplyser en EU-kilde

Slovakiets finansminister Peter Kazimir er enig.

»Dette udspil var godt nok til at gøre det tidligere program færdigt. Det er ikke nok til et tredje program, « siger han.

Schelling advarede om, at han formentlig ikke kan få opbakning i det østrigske parlament, hvis der ikke er udsigt til, at Grækenland kan stå økonomisk på egne ben efter et nyt treårigt program.

Frankrigs finansminister Michel Sapin er den mest positive. Han siger, at Athen har vist mod og vilje ved at fremlægge sin forslag for parlamentet og er en god basis for diskussioner.

Finansministrene vil også diskutere bæredygtigheden af græsk gæld. Hvis de ikke siger ja til at indlede forhandlinger om et nyt låneprogram, kan eurozonens stats- og regeringschefer i morgen på et topmøde være nødt til at tale om at forberede en græsk euro-exit.