Fortsæt til indhold

Grækenland får en chance til, men den er ikke hjemme endnu

Gennembrud betyder ikke, at aftalen er hjemme endnu. Tsipras skal lave lynreformer, overbevise et skeptisk bagland og have opbakning fra skeptiske parlamenter i Berlin og Helsinki.

Økonomi

For præcis en uge siden jublede grækere og festede i gaderne over det klare signal fra søndagens afstemning til hele Europa om, at Grækenland var færdig med nedskæringer.

Dagen efter ankom landets nyudnævnte finansminister Euclid Tsakalotos til et eurogruppemøde i Bruxelles med en påmindelse til sig selv på en blok om ikke at være triumferende.

Sådan en note havde premierminister Alexis Tsipras ikke brug for.

Efter mere end 16 timers forhandlinger siden i aftes og igennem natten til mandag har den græske leder – efter fem måneders trodsig oprør mod resten af Europa – hejst det hvide flag og kapituleret næsten betingelsesløst for at undgå at græsk økonomi kollapser.

Tsipras har accepteret nedskæringer, reformer og indrømmelser, som går imod hans valgløfter, folkeafstemningen og næsten alt andet, han har lovet det græske folk.

I løbet af de næste par dage skal han presse de første omfattende love igennem det græske parlament, herunder pensions- og momsreformer, som forudsætning for at eurogruppen – formentlig onsdag - formelt vil godkende planen og sende den videre til endelig godkendelse i mange af eurolandes skeptiske parlamenter for den endelige blåstempling til at kunne indlede forhandlinger om et nyt låneprogram fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) på estimeret op til 86 mia. euro.

Særligt Berlin og Helsiki har på forhånd udtrykt skepsis.

Det Europæiske Råds præsident, polske Donald Tusk, formanden for Europa-kommissionen Jean-Claude Juncker og hollandske Jeroen Dijsselbloem, formand for Eurogruppen, kunne mandag morgen efter en meget land weekend meddele, at man nu har en foreløbig aftale med grækerne.

De første reformer skal de kommende måneder følges op med tiltag for at fjerne åbner varemarkederne for konkurrence, hæver skatten, privatiserer elsektoren, leverer arbejdsmarkedsreformer og liberaliserer lukkeloven.

Den græske regering må også sluge, at den blive sat under skarp overvågning fra sine kreditorer - Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen, så de løbende kan sikre, at landet lever op til sine løfter.

Der vil samtidig blive oprettes en fond på op mod 50 mia. euro af nationale aktiver såsom ejendomme eller lignende, som skal tjene penge ved salg eller drift – delvist med henblik på at betale af på programlånet og delvist til at rejse kapital, som regeringen kan bruge til investeringer.

Men Grækenland har heller ikke fået løfter om en decideret nedskrivning af gæld, som ellers har været en høj prioritet for Athen.

Tsipras sagde på vej væk fra mødet, at aftalen vil sikre finansiel stabilitet og giver mulighed for vækst igen. Men han erkendte, at regeringen nu står over for svære udfordringer med at implementere planerne.

»Vi tog ansvar for beslutningen for at undgå at skulle gennemføre beslutninger

Flere gange under mødet måtte han gå ud for at ringe til Athen og sikre sig opbakning. En af gangene tog det så lang tid, at nogle af de øvrige stats- og regeringschefer truede med at gå. Ikke desto mindre kan de skrappe krav udløse uro i hans politiske bagland. Flere på den yderste venstrefløj i hans regeringsparti har allerede gjort indsigelser mod det udspil, som regeringen oprindeligt lagde på bordet.

Centrale EU-kilder lægger dog vægt på, at Tsipras på forhånd har fået opbakning fra oppositionspartier og således har et bredere flertal bag sig til reformer end nogen af de tidligere regeringer i de seneste fem år med krise i Grækenland.

Og selvom der er en erkendelser af, at det også kan føre til et kollaps af regeringen, blev det overskygget af lettelsen af, at det for nu er lykkes at sætte prop i den græske krise. To gange i løbet af natten var forhandlingerne tæt på at bryde sammen. En central kilde oplyser, at EU-præsident Donald Tusk på et tidspunkt under et kvartetmøde mellem Frankrig, Tyskland, Grækenland og ham selv var nødt til at slå fast, at »ingen fik lov til at forlade lokalet.«

Den mest tilfredse med resultatet var måske Frankrigs præsident Francois Hollande, som måske er den, der har kæmpet hårdest for at undgå en ”Grexit.”

»Selvom det tog lang tid, tror jeg, at det var en god nat for Europa,« sagde han.

Den tyske kansler Angela Merkel var mere tilbageholdende og sagde skeptisk, at hun ikke vil kalde tyske parlamentarikere tilbage fra ferie for at stemme om at åbne for nye forhandlinger, før den græske Athen har leveret på de første reformløfter.

Dermed er det nu op til Tsipras at levere.

Ifølge formand eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, kan det tage flere uger, inden et nyt låneprogram er forhandlet på plads. I mellemtiden kan Grækenland får brug for et såkaldt bro-lån for at undgå at landet økonomi og banker kollapser.

Eurozonens finansministre ventes på et møde mandag eftermiddag at diskutere, hvor de penge skal komme fra.