ECB øger støtten til de græske banker

Den Europæiske Centralbank (ECB), en af Grækenlands største kreditorer, har besluttet sig for at øge sin likviditetsstøtte til de græske banker en smule.

Banken lagde låg på sin likviditetsstøtte til de græske banker før folkeafstemningen den 5. juli på omkring 89 mia. euro. Som resultat måtte bankerne holde lukket og begrænse adgangen til kapital for erhvervslivet. Nu har ECB dog besluttet sig for at at øge støtten til 90 mia. euro, næppe nok til at de græske banker kan åbne igen.

»Tingene har ændret sig. Vi har fået en række nyheder. Der er en finansieringspakke og afstemninger forskellige steder har genskabt betingelserne for at yde likviditetsstøtte,« siger Mario Draghi, ECB's på et pressemøde torsdag i Frankfurt.

Mario Draghi sagde, at med vedtagelsen af betingelserne for en tredje hjælpepakke i det græske parlament forleden og med udsigt til, at Grækenland sikrer sig et overgangslån på omtrent 7 mia. euro (52 mia. kr.), så var betingelserne for at udvide likviditetsstøtten tilstrækkelig.

Så sent som i februar ydede ECB likviditet til de græske banker for kun 60 mia. euro. Men i takt med at den græske økonomi fik det værre, og grækere for alvor begyndte at trække deres penge ud af bankerne, måtte ECB gradvist øge støtten til 89 mia. euro i slutningen af juni.

Betingelsen for at yde likviditet er, at den kun kan gives til banker som er solvente, og som kan stille godkendte obligationer som sikkerhed. Ifølge Mario Draghi var der i slutningen af juni medlemmer i ECB’s bestyrelse, som var mest stemt for at fjerne likviditetsstøtten helt.

Mario Draghi gjorde sig også på pressemødet til varm fortaler for at mindske Grækenlands gældsbyrde i forbindelse med den kommende hjælpepakke.

Den Internationale Valutafond (IMF) beregnede forleden, at den græske gæld vil stige til 200 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) om to år, fordi økonomien er blevet så medtaget. Man argumenterede derfor for en gældseftergivelse på mindst 30 pct. af BNP, så landets økonomi ikke bliver knust af store rentebetalinger.

Den tysker kansler, Angela Merkel, har dog kategorisk afvist at give gældseftergivelse, bl.a. fordi hun mener, at det strider mod EU’s traktater. Hun har dog været åben for muligvis at gøre løbetiden på gælden længere og renterne lavere, hvilket også vil sænke gældsbyrden.

»Det er ikke kontroversielt at sige, at gældseftergivelse er nødvendig. Ingen har modsagt det. Spørgsmålet er at finde den bedste måde inden for rammerne af EU systemet,« siger Mario Draghi.