Putins økonomiske hovedpine er gået fra ondt til værre

Vladimir Putin står i spidsen for et land, der styrer mod en finansiel katastrofe. Og det er gået grueligt galt på ganske kort tid.

For blot halvandet år siden var Rusland på nogenlunde god fod med omverdenen og tjente styrtende på sin vigtigste eksportvare, olie, som stod i godt 100 dollar pr. tønde.

Pengetanken i landets oliereserver var på 524 milliarder dollar (3.574 mia. kr.).

Siden har Ruslands involvering i Ukraine-konflikten og annektering af Krim-halvøen fået Vesten til at indføre omfattende sanktioner mod landet og dermed sendt trykbølger gennem en i forvejen skrøbelig økonomi.

Og for at gøre ondt værre er prisen på olie styrtdykket og har taget den russiske rubel med sig.

Siden begyndelsen af 2014 er prisen på en tønde råolie halveret, og Ruslands oliereserver, der består af udenlandsk valuta og guld, er skrumpet til 361 milliarder dollar (2.462 mia. kr.). Men det bliver værre endnu.

Manglen på indtægter i udenlandsk valuta samt russiske selskabers ringe muligheder for at få lån i udenlandsk valuta betyder nemlig, at kassen snart er tom. Sådan lyder advarslen fra storbanken Unicredit.

»Rusland står foran en meget vanskelig budgetsituation i 2017. Inden udgangen af næste år er der ikke flere oliereserver tilbage, og der er et enormt underskud i landets pensionsfond,« siger Lubomir Mitov fra Unicredit til den britiske avis The Telegraph.

Ifølge The Telegraph skal russiske selskaber i andet halvår af 2015 have refinansieret gæld i udenlandsk valuta for i alt 86 milliarder dollar (586 mia. kr.), men det er vanskeligt, fordi Rusland som følge af Vestens sanktioner er afskåret fra de globale kapitalmarkeder.

I stedet bliver lånene delvist overtaget af den russiske centralbank, som tærer på den udenlandske valuta, der står placeret i oliereserverne. Stille og roligt dræner det valutabeholdningen.

Den økonomiske situation i Rusland er ganske alvorlig. Inflationen er på næsten 17 pct., og reallønningerne er faldet med 8,4 pct. det seneste år. Den svækkede rubel har sendt prisen på en række forbrugsgoder i vejret, og samtidig kæmper landets 83 regioner med at få tingene til at køre rundt.

»Regionerne i de mest østlige egne af landet er i princippet bankerot,« siger Lubomir Mitov fra Unicredit.

Over 23 mio. russere lever hver måned for under 9.660 rubler til at dække alle udgifter. Det svarer til omtrent 1.100 kroner. Dermed lever 15 pct. af befolkningen i Rusland under fattigdomsgrænsen, og de svære levevilkår kombineret med den høje inflation betyder blandt andet, at mængden af butikstyverier er eksploderet.

Særligt varer som stærk alkohol, pølse, æg, kaffe, kosmetik og parfume bliver rapset fra hylderne hos de russiske detailhandlere, lyder det.

De få håndfulde oligarker, som udgør den økonomiske elite i Rusland, er langt fra fattigdomsgrænsen, men har ikke desto mindre tabt store summer på de faldende oliepriser og Vestens sanktioner. Værst ramt er Leonid Mikhelson, der sidste år tabte 47 milliarder kroner, hvilket svarer til 40 pct. af hans samlede formue.

Alisher Usmanov, der ejer størstedelen af det russiske mineselskab Metalloinvest, og på et tidspunkt var Ruslands rigeste mand, har set en fjerdedel af sin formue forsvinde.

Ruslands største virksomhed, olie- og gasgiganten Gazprom, er hårdt ramt på indtjeningen som følge af olieprisens dyk. Sidste år omsatte selskabet for 146 milliarder dollar (996 mia. kr.), men må i år tage til takke med 106 milliarder dollar (723 mia. kr.), lyder vurderingen fra Sberbank.

Det er et kæmpe problem for Rusland, da Gazprom står for pæn del af landets samlede bruttonationalprodukt (BNP) og dermed er afgørende for den russiske økonomi.