Nu kigger verden på Kina

Verdens øjne hviler på Kina, efter at landets børsmarked mandag morgen tog sit dybeste styrtdyk siden 2007. Det toneangivende Shanghai-indeks faldt med 8,5 pct. på trods af de kinesiske myndigheders ihærdige forsøg på at stilne aktiernes nedtur.

Mens man blandt andet har sat 1.400 selskaber i børspause, forbudt storaktionærer at sælge deres aktier og nedlagt forbud mod shortselling og nye børsintroduktioner i håb op om at få ro på aktiemarkedet igen, er de kinesiske investorer begyndt at tvivle på deres eget lands økonomiske opsving. Sådan lyder analysen i hvert fald fra chefstrateg i PFA Pension Henrik Henriksen.

»Det fald, som vi har set på den kinesiske børs, handler om, at aktierne i a-indekset er så højt prissat, at man kun kan spørge sig selv, om Kina har en finansiel aktieboble. Og det har skabt nervøsitet for, om økonomien nu bremser op,« vurderer Henrik Henriksen.

Artiklen fortsætter efter grafikken...

Mens prissætningen over det seneste år er steget kraftigt på det indenlandske aktiemarked, har økonomer sået tvivl om, hvorvidt Kinas økonomiske vækst overhovedet er så høj, som det ellers officielt har lydt fra de kinesiske myndigheder. Herfra lyder det, at man leverer en vækst på 7 pct., hvilket allerede er et fald fra 4. kvartals 7,3 pct.

Men ifølge storbanken Citigroup kan der være tale om en vækst på under 5 pct. i stedet. Samtidigt viser nye tal, at den kinesiske industriproduktion er faldet med 0,3 pct. siden i fjor.

Fortsætter faldene, kan det også smitte af på resten af verdensmarkederne. Mandag faldt det paneuropæiske aktieindeks Stoxx 50 med cirka 2 pct. Og faldet kommer sig hovedsageligt af en kinesisk afsmitningseffekt, vurderer Henrik Henriksen.

»Når de indenlandske kinesiske aktier begynder at flytte sig så kraftigt, smitter det af på resten af verden. Kina står trods alt for mellem en fjerdedel og en tredjedel af den globale vækst,« siger Henrik Henriksen.

Alligevel opfordrer hverken han eller Nordea sine kunder til at holde sig fra de kinesiske aktier. H-aktierne, som danske og udenlandske investorer har adgang til i Hongkong, er stadig billigt prissatte, og her har man heller ikke set samme boblelignende krisetilstand, som man har på a-aktiemarkedet, noterer både Henrik Henriksen og seniorstrateg i Nordea Tine Choi sig.

Når det gælder vækst-tallene, er der heller ikke grund til at fortvivle endnu, vurderer Tine Choi.

»Der er stadig vækst. Når man taler om aktiemarkedet, skal man huske på, at det ikke er vækstniveauet, der er vigtigt for, at virksomheder kan øge indtjeningen – det er retningen. Og væksten er stadig opadgående de fleste steder, selvom både IMF og andre har nedjusteret de globale vækstudsigter. USA er trækhesten i den globale økonomi, og der må man sige, at meldinger fra den amerikanske centralbank peger i den rigtige retning, ligesom tal fra i dag også viser, at væksten nok skal holde sig positiv og i svagt stigende tendens i euro-området,« siger Tine Choi.

Hun forklarer i øvrigt, at muligheden for en amerikansk renteforhøjelse også kan have sat gang i nogle bevægelser på aktiemarkederne. En renteforhøjelse er blevet spået til at komme i september, og skal det ske, vil chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, skulle sige det på rentemødet onsdag. Der er nemlig ikke noget rentemøde i august, og hendes eneste chance for at forberede amerikanerne vil derfor være at bekendtgøre det nu på onsdag.

»Det vil trykke aktiemarkederne lidt nedad i en kort periode, hvis renten bliver sat op, men man skal huske på, at man kun kan forhøje renterne, fordi væksten er god. På den måde kan den økonomiske aktivitet godt komme til at være det, der holder hånden under aktiemarkedet senere,« vurderer Tine Choi.

Henrik Henriksen forklarer, at der er tre ting, der præger verdens aktiemarkeder lige nu. Det er Grækenlands økonomiske situation, det er udsigterne til en snarlig amerikansk renteforhøjelse, og så er det Kina. Og med en hastig voksende gæld, et endnu svagt ejendomsmarked og boblelignende tilstande på aktiemarkedet, er der mest grund til at bekymre sig for det sidste, siger han.

»Det, der skete op til finanskrisen i Europa og USA, var en kraftig gældsætning af økonomien, mens boligpriser steg hastigt. Da de to bobler eksploderede samtidigt, kom finanskrisen. Siden da har Kina måttet finde sig et nyt marked blandt sine egne borgere, og det har fået gælden til at vokse kraftigt – og noget hurtigere end resten af økonomien. Den hast, som gælden er steget med, kan godt bekymre,« siger han.

Henrik Henriksen understreger dog, at man med en kinesisk gæld, der udgør 200 pct. af BNP, endnu ikke har lige så meget gæld, som mange vestlige lande har. De kinesiske myndigheder har også indført en række tiltag, der skal hjælpe med at stabilisere ikke bare aktiemarkedet, men også boligmarkedet, hvor priserne allerede ser ud til at bedres igen, vurderer han.

»Kina er ikke et korthus, der er ved at brase sammen. Havde det været en mere markedsdrevet økonomi med færre muligheder for intervention på markedet, ville jeg være ret bekymret, og den bekymring kan man selvfølgelig ikke bare lægge fuldstændigt til side,« siger han, og fortsætter:

»Hvis der var nogen, der var trætte af at snakke om Grækenland, fordi et græsk euro-exit alligevel ikke ville kunne vælte den globale økonomi, har man altså her noget, der er værd at holde øje med.«