Eurozonen er flyvende - men Grækenland styrtdykker
Forbruger- og erhvervstilliden er i eurozonen på sit højeste i fem år. I Grækenland er den aldrig faldet så meget.
Den græske krise preller af på resten af eurozonen.
I hvert fald når det gælder det europæiske økonomiske opsving. Det viser nye tal for de europæiske tillidsindikatorer.
Forbruger- og erhvervstilliden i juli steg et halvt indekspoint fra 103,5 til 104 point i eurozonen. Det er det højeste, eurozonen har set i fem år, fortæller Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.
Og så er det et klart billede på, hvor lidt den græske krise påvirker resten af eurozonen.
For på samme tid har den græske tillidsindikator nemlig taget sit hidtil dybeste dyk på 9,4 indekspoint. Kun i september 2001 efter terrorangrebet på tvillingetårnene i New York, så forbruger- og erhvervstillidsindekset lignende tilstande, da det faldt med otte indekspoint. I slutningen af 2008, hvor finanskrisen gik på sit højeste, faldt den med seks indekspoint.
»De nye tal er et klart billede af, at den meget dybe gældskrise, Grækenland er i, kun er koncentreret omkring Grækenland. Sådan som situationen har udviklet sig indtil nu, har det stort set intet betydet for resten af Europa økonomisk set,« siger Jacob Graven.
Artiklen fortsætter under grafikken...
Han understreger, at kapitalkontrollen, der blev indført 29. juni, må have spillet en afgørende rolle for tillidsindikatoren i Grækenland. Selvom bankerne igen er åbnet op, er der endnu restriktioner på, hvor mange euro grækerne må hæve om dagen, og det græske aktiemarked har ligget helt i bero i nu over en måned.
Der har forlydt rygter om, at børshandelen ville kunne åbne igen denne uge, efter Den Europæiske Centralbank (ECB) har godkendt nye græske forslag til, hvordan aktiehandlen må foregå fremover. Der er blandt andet blevet spekuleret i, om de forslag indebærer et krav om, at indenlandske investorer ikke må hæve nye penge til at bruge på aktier, men udelukkende handle med de aktier og penge, man allerede har skudt ud i markedet. Det skriver blandt andre Bloomberg Business.
»For forbrugerne tror jeg ikke umiddelbart, det betyder noget, at børshandlen er lukket, men det er klart, at det kan trække ned for virksomhederne. Nu har det varet en måned, og det er ganske længe. Bliver det ved, kan det få negative konsekvenser for erhvervslivet, der jo af gode grunde vil få sværere og sværere ved at rejse kapital,« forklarer Jacob Graven.
For mens virksomhederne formentligt ikke kan låne store summer i banken, er det også umuligt at rejse kapital på aktiemarkedet. Selv når aktiemarkedet åbner igen, tror Jacob Graven ikke på nogen hurtig opblomstring i græsk økonomi.
»Jeg tror, det er urealistisk at sætte næsen op efter, at græsk økonomi hurtigt kommer i bedring, og at pessimismen for den sags skyld hurtigt forsvinder igen, når aktiemarkedet genåbnes eller kapitalkontrollen hæves. For mange af de ting, grækerne nu skal igennem, vil helt uden tvivl betyde, at Grækenlands økonomi stadig vil være i bakgear hen over de næste måneder,« vurderer Jacob Graven.
Når aktiemarkedet åbner igen, bliver det nok med kursfald, og selvom udenlandske investorer måske kan gøre sig nogle gode investeringer i Grækenland, tror han, de fleste vil dømme risikoen for høj og holde sig væk.
Det vil ingen konsekvens have for dansk økonomi, understreger Jacob Graven. Men:
»Det gryende opsving i resten af Europa giver dansk økonomi tiltrængt medvind,« siger han.
