Fortsæt til indhold

Iran vil genoplive økonomien

Væksten i Iran ventes i år kun at stige med 0,6 pct.

Økonomi
Ritzau Finans

Den iranske præsident, Hassan Rouhani, udtalte søndag aften, at den nyligt indgåede atomaftale med Vesten vil genoplive den iranske økonomi, der har lidt i flere år blandt andet på grund af Vestens sanktioner.

I 2013 håbede Hassan Rouhani, at væksten i Iran ville stige med 8 pct. Dog er der ifølge den Internationale Valutafond (IMF) stadig langt til målet, og spår at væksten i Iran kun vil stige med 0,6 pct. i år.

Det skriver Wall Street Journal.

- Vi bliver nødt til at skabe beskæftigelse og forbedre vores økonomi. Vi fastholder vores principper hvad angår regionale problemstillinger, men atomaftalen med Vesten vil klart skabe et nyt politisk klima, der skal facilitere hurtigere beslutningsprocesser, udtaler Hassan Rouhani på nationalt tv, ifølge Wall Street Journal.

Da den moderate-konservative Hassan Rouhanis regering blev valgt i 2013 og dengang lovede han økonomisk fremgang og bedre internationale relationer. Det er han nu to år efter godt på vej til at have opnået. Han beskriver i sin tale, at atomaftalen kan være et muligt springbræt der skal muliggøre konfliktmægling i regionen, hvor opmærksomheden er rettet mod Yemen og Syrien.

Artiklens emner
IMF
Hassan Rouhani