Fortsæt til indhold

Merkel kæmper for ro på indre linjer

Tysklands kansler Angela Merkel forsøger at lægge låg på de største interne protester under den græske gældskrise hidtil.

Økonomi
Ritzau Finans

Det sker samme uge, som landets parlament skal stemme om den seneste græske hjælpepakke til en værdi af 86 mia. euro, næsten 650 mia. kr., skriver Financial Times.

En række skeptikere fra Merkels egne kristendemokrater, CDU, og søsterpartiet CSU, har modsat sig aftalen, og ved den seneste afstemning i den tyske Bundestag for blot en måned siden stemte 60 parlamentsmedlemmer imod overhovedet at indlede forhandlinger med Grækenland. Et større oprør på i Merkels eget parti vil kunne udfordre kanslerens ry for politisk usårlighed, også selvom aftalen takket være opbakning fra de tyske socialdemokrater ventes at have et sikkert flertal.

Usikkerheden har fået Angela Merkel til at udskyde officielle besøg i Italien og Brasilien, og søndag aften gik kansleren på nationalt tv for at samle opbakning til aftalen.

Angela Merkel har desuden lagt pres på IMF for at tage del i redningspakken med udtalelser om, at fonden "uden tvivl" være en del af en aftale, efter at IMF-chef Christine Lagarde fredag sagde, at eurozonen måtte indgå reelle tilsagn om gældseftergivelse, der langt overstig de hidtidige aftaler.

Vigtigt for Angela Merkel er desuden, at finansminister Wolfgang Schäuble har bakket op om aftalen på trods af, at hans ministerium har kritiseret aftalen på flere punkter, eksempelvis forsinkelser i planlagte græske reformer.

Artiklens emner
Wolfgang Schäuble
Angela Merkel