Rusland ramt fra tre sider: Derfor er landet i dyb krise

Ruslands økonomi er gravet ned i et stort, sort hul, og det ser ikke ud til, at Vladimir Putin kan grave den op derfra foreløbigt.

Det russiske bruttonationalprodukt, BNP, faldt med 4,6 pct. i andet kvartal sammenlignet med samme periode i fjor, og dermed er Rusland endt i en recession, der ikke er set værre siden 2008-2009, da finanskrisen nedlagde verdensøkonomien.

Tilbagegangen kom ikke som den store overraskelse hos økonomerne, men er ikke desto mindre et varsel om, hvor slemt det står til med den russiske økonomi. Ifølge Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, er Rusland ramt på tre fronter.

»Den perfekte storm,« kalder han det.

1. En oliepris i frit fald

Siden begyndelsen af 2014 er prisen på en tønde råolie halveret, og da salg af olie og gas er rygraden i Ruslands økonomi, gør så stort et prisfald rigtig ondt. Offentlige investeringer kan pludselig ikke gennemføres, og store statsejede selskaber som Gazprom kommer i vanskeligheder.

Ruslands valutareserver, der består af udenlandsk valuta og guld, skrumper hver dag, og kassen er tom inden udgangen af 2016, advarer Unicredit.

For at gøre ondt værre ser det ud til, at olieprisen kan falde yderligere. De olieproducerende lande i OPEC bliver ved med at øge produktionen, USA pumper skiferolie som en gal, og snart strømmer millioner af liter iransk olie ud på verdensmarkedet. Det presser prisen, fordi udbuddet er langt større end efterspørgslen.

Prisen på en tønde Brent-olie er under 49 dollar pr. tønde og således på sit laveste niveau i seks år.

2. Vestens sanktioner

Ruslands involvering i Ukraine-konflikten og annektering af Krim-halvøen har fået Vesten til at indføre omfattende sanktioner mod landet og dermed sendt trykbølger gennem en i forvejen skrøbelig økonomi.

Sanktionerne har afskåret russerne fra finansiering rundt om i verden og påvirket landets eksport kraftigt. Som modsvar har Vladimir Putin indført importforbud på vestlige forbrugsvarer, hvilket har styrket den indenlandske økonomi en smule, fordi hjemlige producenter pludselig får fyldt ordrebøgerne.

Vladimir Putin har flere gange nedtonet betydningen af Vestens sanktioner mod landet.

3. Rublens svækkelse

Den russiske rubel er styrtdykket og har gjort det meget dyrt for russerne at købe importerede varer. I sommeren 2014 kostede en amerikansk dollar 33,3 rubler – i dag skal der knap 65 rubler til. Den russiske centralbank har ellers forsøgt at afbøde stødet ved at hæve styringsrenten, men uden det store held.

Når rublen falder voldsomt, er konsekvensen, at inflationen går den modsatte vej. I dag er inflationen i Rusland på cirka 15 pct., hvilket betyder, at en lang række forbrugsvarer er blevet voldsomt dyrere.

Det er en katastrofe i et land som Rusland, hvor 15 pct. af befolkningen – over 23 mio. russere – har omtrent 1.100 kr. om måneden til at dække alle udgifter.

»Samtidig skaber det en bekymring om fremtiden, der gør, at russerne er endnu mindre tilbøjelige til at bruge penge,« siger Jes Asmussen.

Han har svært ved at se, at Ruslands økonomiske kvaler slutter foreløbigt.

»Der er ikke udsigt til, at olieprisen stiger, eller at de vestlige sanktioner bliver ophævet. Der går lang tid, før Rusland indhenter det, landet har tabt,« siger Jes Asmussen.