Sådan slipper vi billigere, næste gang der er krise

Det bliver lettere at overvinde økonomiske kriser, som den Danmark senest har været igennem, hvis vi slipper nogle af tøjlerne og øger den økonomiske frihed.

Det er omtrent konklusionen på en undersøgelse foretaget af økonomiprofessor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet.

Professoren har i sin analyse set på 175 lande i perioden 1993-2010. Her har han identificeret 212 kriser og deres udvikling, og den håndgribelig slutning er, at en stigning i den økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en reduktion i dybden af en økonomisk krise, målt på hvor meget bruttonationalproduktet falder, på 4 pct. point.

Det er dog ikke kun dybden af krisen, der bliver mindre, men samtidig har det den effekt, at økonomien hurtigere genvinder fodfæstet.

»Når krisen rammer, så ved vi, at mange mennesker mister deres job, virksomheder går konkurs osv. Det betyder, at mange menneskelige, finansielle og fysiske ressourcer skal flyttes til andre erhverv eller formål. Her er regulering en hindring for, at det kan foregå hurtigt, og jo længere tid, det tager, desto længere varer krisen,« siger Christian Bjørnskov.

Han har blandt andet set på en række indeks i undersøgelsen, der blev offentliggjort som et såkaldt workingpaper hos den uafhængige økonomiske svenske forskningsenhed IFN lidt tidligere i år.

På det såkaldte Heritage Foundations Index of Economic Freedom ligger Danmark ganske højt på en 11.-plads ud af 178 lande.

Den økonomiske frihed i Danmark er altså overordnet set høj. Indekset er opdelt i fire søjler, og det er specifikt reguleringsdelen, der viser sig at have betydning for dybden og varigheden af en krise. Under reguleringssøjlen ser man bl. a. på, hvor besværligt det er at starte virksomhed og at få byggetilladelser. Man ser ligeledes på eksempelvis inflationsniveauet, og om der er priskontrol i landet.

Også her er Danmark fornemt placeret med en førsteplads i OECD og en tredjeplads i hele verden.

Danmarks status, når det kommer til, hvor frit ansatte og virksomheder kan agere, hænger dog dårligt sammen med det faktum, at krisen stak dybt i landet under den seneste krise. Det danske bruttonationalprodukt faldt 9. mest af de 30 OECD-lande.

Samtidig har det taget lang tid at genvinde fatningen.

»Det generelle billede af Danmark har været, at vi har været let ramt af kriser, men 2008-2009-krisen var særlig, fordi Danmark var i en overophedning på det tidspunkt,« siger Christian Bjørnskov.

Han mener, at Danmark generelt stod foran en korrektion som en konsekvens af en overophedet økonomi, og den faldt så sammen med den generelle krise i Europa og USA. Kombinationen gjorde ekstra ondt.

»Desuden indførte vi en del regulering under krisen som eksempelvis bankpakkerne, der gav ekstra regulering. Det var i sig selv med til at forlænge krisen,« mener Christian Bjørnskov.

Selvom reguleringen blandt andet blev indført for at holde hånden under den finansielle sektor og forhindre en nedsmeltning af samme, så mener professoren, at man skal være varsom med at regulere sig ud af tingene.

»Jeg tror, at en del af den ekstra regulering, man har indført, er en fejltagelse, som blot har udskudt pinen. Der har været en række selskaber og finansielle institutioner, som skulle forsvinde. Reguleringer gør det hele mindre gennemsigtigt. Man er nok nødt til at holde hånden under noget af det, men man risikerer at ende med zombievirksomheder, der bare sluger ressourcer,« forklarer han.

I den liberale tænketank Cepos, som også har Bjørnskov tilknyttet, mener man desuden, at det kraftige boligprisfald har pustet yderligere til Danmarks udfordringer i de seneste 7-8 år.

Tænketanken bemærker, at i perioden 1960-2009 havde Danmark det 8. mindste gennemsnitlige fald i BNP af 28 OECD-lande under økonomiske kriser.

»I forhold til dette resultat passer Bjørnskovs konklusion bedre, og det taler også for, at krisen i Danmark siden 2007 var speciel i og med, at boligboblen bristede,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

Bjørnskovs undersøgelse kan findes her.