Fortsæt til indhold

Danmark er nettoeksportør af olie syv år mere

Danmark vil være nettoeksportør af olie i de kommende syv år, vurderer Energistyrelsen. For naturgas vil produktionen overstige vores hjemlige forbrug i ni år endnu.

Økonomi
/ritzau/FINANS

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Der er tale om minimumsvurderinger, da der ikke er taget højde for nye felter.

- Hvis de mulige efterforskningsressourcer medregnes, vil Danmark kunne være nettoeksportør af både olie og gas til efter 2035, skriver Energistyrelsen.

For 2015 ventes olieproduktionen at blive på 9,6 mio. kubikmeter, svarende til 165.000 tønder olie om dagen. Det er en opjustering på 1 pct. i forhold til sidste år skøn og skyldes, at der ventes en lidt større produktion på Dan-feltet.

Frem mod 2019 er skønnet for olieproduktionen reduceret med 3 pct., hvilket skyldes, at Hejre-feltet ventes at gå senere i drift.

Forventningerne til dette års gasproduktion er løftet med 8 pct. til 4,1 mia. kubikmeter som følge af højere produktion i Halfdan-feltet.