Økonomi

Økonomer er bekymrede: Vi kommer til at mangle arbejdskraft om to år

Ledighedstallet er faldet til 4,6 pct. i juli, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det kan give problemer med mangel på arbejdskraft i fremtiden, hvis ledigheden bliver ved med at falde, advarer økonomer.

Artiklens øverste billede
I juli er bruttoledigheden faldet til 123.500 personer.

I juli var der 1400 færre arbejdsløse sammenlignet med måneden før, viser friske, sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til, at 4,6 pct. er arbejdsløse i Danmark, og dermed er ledighedsprocenten faldet med et procentpoint fra juni til juni.

I de seneste 15 år er en ledighedsprocent på 4,6 pct. kun set lavere i perioden januar 2006 til april 2009, hvor højkonjunkturen før krisen havde effekt på beskæftigelsen.

Det, at ledighedstallet er faldende, bekymrer økonom Helge J. Pedersen fra Nordea Market.

»Med udsigt til en økonomisk vækst på op til 2 pct. over de kommende år, vil der blive tale om en generel mangel på arbejdskraft i løbet af de kommende to-tre år,« vurderer Helge J. Pedersen, chief economist ved Nordea Markets.

Han frygter, at manglen på arbejdskraft vil føre til flaskehalsproblemer, der kan bremse opsvinget.

»For at sikre et holdbart og vedvarende opsving er det derfor bydende nødvendigt, at der fortsat fokuseres på at få produktivitetsvæksten op i dansk økonomi og at få udvidet arbejdsstyrken. Ellers risikerer flaskehalsproblemer og højere lønstigninger blot at banke økonomien ud af kurs på samme måde, som vi så det i midt-nullerne,« siger Helge J. Pedersen.

Faldet i antal arbejdsløse er et tegn på, at der kommer gang i dansk økonomi, mener Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank.

»Det bekræftes også af, at beskæftigelsen har været i fremgang de seneste par år,« siger Mikael Olai Milhøj, analytiker ved Danske Bank.

2.900 flere personer kom i beskæftigelse fra maj til juni, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er langt flere, end de 338 personer, der ikke længere gik ledige i samme periode.

»At ledigheden ikke er faldet i samme tempo som stigningen i beskæftigelsen skyldes, at flere uden for arbejdsstyrken er begyndt at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke en dårlig ting, tværtimod,« siger Mikael Olaj Miljhøj.

Analytikeren forventer, at ledigheden fortsat vil falde i løbet af de kommende år.

»Det er dog sandsynligt, at faldet i ledigheden ikke vil ske i samme tempo som den forventede stigning i beskæftigelsen, da arbejdsstyrken er voksende,« siger Mikael Olai Milhøj.

Derfor frygter han også for problemer med flaskehalse i fremtiden, da det ikke er givet, at arbejdsstyrken kan udvide sig på så kort tid.

https://multimap.mapicture.com/projects/9889806d53e06f284b16?locale=da#dimensions=0,9,0,0&page=main-bar-chart" style="width: 100%; height:600px;"

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.