Fortsæt til indhold

Thailand og Malaysia i fælles valutaforsvar

Thailand tillader nu også nationale investeringer i udlandet som led i forsvaret af baht’en mod udenlandsk spekulation.

Økonomi
Jan Lund, Finans' korrespondent

SINGAPORE - Thailand og Malaysia forstærker i fællesskab forsvaret af deres valutaer. Ligesom den indonesiske rupiah er baht og ringgit blevet hårdt presset af uroen på de internationale finansmarkeder.

I den første aftale nogensinde af denne type mellem to sydøstasiatiske nationer har de to landes nationalbanker underskrevet en samarbejdsaftale, der skal forhindre uhæmmede kursudsving til skade for valutaerne og samhandlen mellem de to økonomisk tæt forbundne naboer.

Der bliver ikke lagt skjul på, at aftalen er indgået som et værn mod den nuværende usikkerhed og en stigende risiko for spekulative angreb på de svageste af de sydøstasiatiske valutaer.

Valutaer under pres

»Aftalen vil reducere risikoen for eksponering til udsvingene i den globale kursdannelse og samtidig mindske vekselomkostningerne for erhvervslivet,« hedder det i en fælles erklæring fra de to banker, Bank of Thailand og Bank Negara Malaysia.

Aftalen kommer, efter at begge valutaer er styrtdykket under de seneste måneders uro på de globale finans- og råvaremarkeder. Den er et forsøg på at forstærke regeringernes bolværk mod valutaspekulation og samtidig en beskyttelse af de lokale virksomheder imod voldsomme udsving i dollarkursen.

Krisen er ikke glemt

Det er stadig ikke glemt, at den asiatiske krise i 1997 brød ud, fordi bunden gik ud af den thailandske baht.

Artiklen fortsætter efter grafikken...

Den kom under pres da udenlandske investeringer blev trukket ud af landet i et uventet tempo, samtidig med at spekulative angreb blev rettet mod en svag valuta, som regeringen til sidst måtte opgive at holde oppe.

Både ringgit og baht er faldet støt gennem mange måneder.

Ringgit er den asiatiske valuta, som har klaret sig dårligst af alle og handles for tiden på niveauer omkring kursen i 1997. Baht har klaret sig bedre, men blev i fredags handlet ned i det laveste niveau i seks år i forhold til den amerikanske dollar, og den har mistet omkring 8 pct. i værdi alene i år.

Aftalen mellem de to lande betyder helt konkret, at de nationale banker kan fastsætte deres egne handelskurser mellem ringgit og bath, og at private virksomheder kan handle med hinanden uden først at skulle omkring den amerikanske dollar, som det hidtil har været tilfældet.

Det kan få stor betydning for private selskaber og for stabiliteten i handelsrelationerne. Ved at kunne veksle direkte mindskes risikoen i forhold til pludselige udsving i dollarkurserne og for risiko og kurstab i transaktionerne.

Bank of Thailand har desuden taget skridtet videre og givet bath langt friere spillerum og mulighed for en bredere international eksponering. Thailandske investorer kan nu sende penge til udlandet i et hidtil uset omfang. Tankegangen bag den manøvre er, at det er bedre, at thailandske investorer sender penge ud af landet i velovervejede, sunde investeringer, end at udenlandske spekulanter rykker ind og ud af markedet, afhængigt at konjunkturer og almindelig markedspanik.

Banken tillader nu professionelle investorer med mere end 100 mio. baht (20 mio. kr.) i likvid kapital at investere dem i udenlandske aktier, obligationer og andre finansielle instrumenter. Der er dog en øvre grænse for det enkelte selskab på 5 mio. dollars årligt. Som led i frigørelsen vil også private investorer få denne mulighed fra 2017.

Frygt for valutakrig

Vice-guvernør Pongpen Ruengvirayudh afviste på et pressemøde i fredags, at det skulle medføre en større risiko for et spekulativt angreb mod baht. At gøre den endnu mere eksponeret internationalt så hun tværtimod som en styrke. Hun argumenterede, at den type investorer typisk garderer deres investeringer, så risikoprofilen generelt bliver mere balanceret.

De faldende asiatiske valutaer giver stadig anledning til bekymring og frygt for en decideret krig på devaluering. Ifølge Bloomberg-JP Morgans asiatiske dollarindeks kommer de asiatiske valutaer ud af august med det største gennemsnitlige månedlige fald i tre år. De 10 mest aktive valutaer (minus den japanske yen) tabte 2,6 pct. i august, hvilket er det største tab siden maj 2012.