Vi tjener mere end svenskerne - men tjener du også mere end andre danskere?

På trods af et højt skattetryk er danskerne blandt de mest vellønnede befolkninger i Europa.

Ser man alene på indkomsterne efter skat, så er indbyggerne i Danmark de næstmest vellønnede i EU. Det viser en ny indkomstanalyse, Indkomster 2013, fra Danmarks Statistik, der har trukket på tal fra Eurostat.

Den gennemsnitlige danske indkomst var i 2014 på 206.800 kr., hvilket er næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet på 115.400 kr.

»Det tegner et billede af, at danskerne er et velhavende folk set i et europæisk lys,« siger undersøgelsens hovedforfatter Jarl Quitzau.

I bunden finder man Rumænien, hvor den gennemsnitlige indkomst er 15.300 kr., mens nationer som Norge og Schweiz, der begge står uden for EU, ligger i top med gennemsnitlige indkomster på henholdsvis 303.600 kr. og 319.400 kr.

Generelt er det vanskeligt at foretage sammenligninger på tværs af landene, fordi der eksempelvis kan forskel på pensions- forsikrings- og velfærdssystemer. Det kan give enkelte gråzoner, advarer forfatterne i rapporten.

Samtidig er det væsentligt også at se på købekraften i de enkelte lande. Tager man højde for, hvad man kan få for de penge, der ruller ind på kontoen, ser billedet noget anderledes ud.

Danskernes indkomst er måske nok 5,2 pct. højere end svenskernes ditto, men indregner man købekraften, så er den gennemsnitlige indkomst 2,9 pct. lavere i Danmark. Og et indkomstniveau, der er 13 gange højere i Danmark end Rumænien, falder til en forskel på godt fem gange højere i dansk favør efter købekraftsregulering.

TEST: Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig?

»Vi kommer ud som næsthøjest, når det kommer til indkomst, men justeret for købekraft, så ligger vi sammen med en større gruppe af lande. Det er dyrt at leve i Danmark,« siger Jarl Quitzau.

Ser man på risikoen for at havne i fattigdom, klarer Danmark sig dog noget bedre end EU-landene omkring os.

Når man måler på risikoen for fattigdom, ser man på, hvor stor en andel af befolkningen, der har en indkomst, som er væsentligt lavere end normalen i samfundet.

Den laveste risiko for fattigdom finder man i Tjekkiet, hvor 4,3 pct. af befolkningen befinder sig i den zone. Danmark er nummer fire på EU-listen med 6,6 pct., mens nabolande som Norge, Sverige og Tyskland lander på henholdsvis 5,5, 8,2 og 9,4 pct. Når Danmark klarer sig bedre end Sverige, hænger det sammen med, at fattigdomsydelserne er lavere i landet mod nordøst.

Man har desuden set på, hvordan indbyggerne i de forskellige lande klarer sig, når det kommer til materielle goder eller mangel på samme.

Spørger man til ni forskellige typer af materielle goder som eksempelvis telefon, tv, vaskemaskine og varme i hjemmet, så måtte blot 7,7 pct. af de adspurgte danskere svare, at de savner mindst tre af de ni goder.

I EU er der generelt tale om ca. en femtedel af befolkningen, mens det i lande som Norge og Sverige er henholdsvis 4,8 pct. og 4,3 pct.

»Fordi vi har så høj en medianindkomst og levestandard generelt, så rammer det ikke så hårdt, når man ser på, hvordan det går med at få pengene til at slå til. Det er en væsentlig pointe,« siger Jarl Quitzau.

I analysen ser Danmarks Statistik også på indkomstniveauet internt i Danmark. Her finder man blandt andet frem til, at:

Danmarks Statistik har udfærdiget et værktøj, som giver mulighed for at se, hvor meget man tjener i forhold til den øvrige danske befolkning.

TEST: Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig?