Fortsæt til indhold

Forfatter: Selv mafiaen flygter nu fra Syditalien

Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på den økonomien hos norditalienerne og syditalienerne, og det viser sig at denne kløft bliver øget.

Økonomi
Aktiefokus

Det skriver Bloomberg News, som påpeger, at den økonomiske kløft mellem de velstående i nord og de fattigere i syd er udvidet så meget, at forskellen mellem den nordlige region Lombardiet og det sydlige Calabrien, der ligger nede i tåspidsen af støvlen, er større end forskellen mellem Tyskland og Grækenland.

Den rige region Lombardiet, der har mode- og finansbyen Milano som centrum, havde sidste år et bruttonationalprodukt per indbygger på 136 pct. mere end Calabrien. Tysklands bruttonationalprodukt var sidste år 68 pct. højere end de gældsplagede grækeres.

- Med den seneste recession, er en stor del af sydens produktionsstruktur forsvundet. Afkoblingsprocessen, der begyndte i 2001, har øget hastigheden, og det kan tage mange år at komme tilbage til et væksttempo, der svarer til det i nord, siger Stefano Prezioso, der er leder af forskningsinstituttet Svimez, som søger at fremme erhvervslivet i syd.

Tilstanden i det fattige syd er nu så dårlig, at Roberto Saviano, der har skrevet den internationale bestseller Gomorra om mafiaen i Napoli-området, har skrevet et åbent brev til den italienske statsminister, hvor han skriver, at selv mafiaen flygter fra syden nu, hvor de ikke længere investerer, men kun plyndrer.

Der har længe været en kløft mellem de to dele af Italien, hvor økonomierne i nord og i syd steg med stort set den samme fart i perioden 1995 til 2001, hvilket stort set er sammenfaldende med Italiens skifte til euroen. I juni var arbejdsløsheden i syd på mere end 20 pct., hvilket var mere end det dobbelte af ledigheden i nord, som var på 8 pct.