Fossile brændsler går ikke af mode de næste 20 år
Om 20 år vil fossile brændsler fortsat udgøre tyngden af det globale energiforbrug, viser ny prognose.
LONDON – Virkeligheden ligger som en tung dyne over 1 St. James’s Square i London, hvor oliegiganten BP Plc har sit globale hovedkvarter.
Tre kilometer herfra i The City, Europas finanscentrum, handles råolie fra Nordsøen til priser tæt på 30 dollars pr. tønde, mens amerikansk råolie er presset ned i 27,40 dollars pr. tønde – den laveste pris siden 2003.



