Europas økonomi har rejst sig efter historisk nedtur

Med en overraskende stærk vækst på 0,6 pct. i årets første kvartal er eurozonens økonomi nu større end nogensinde.

Samtidig har økonomien i Europa officielt - efter otte år - indhentet det tabte fra finanskrisen. Det konstaterer cheføkonom Jacob Graven, Sydbank, efter at nye tal for eurozonens BNP-vækst er blevet offentliggjort.

Finanskrisen tog fart i september 2008 med konkursen i en af verdens største banker, Lehmann Brothers, og udviklede sig til en verdensomspændende krise, der på kort tid høvlede 6 pct. af eurozonens økonomi.

Ifølge Jacob Graven er det bemærkelsesværdigt, at der skulle gå otte år, før eurozonen havde rejst sig igen.

»Det er langt svagere end amerikansk økonomi, der allerede i 2010 havde indhentet det tabte fra finanskrisen, og som i dag er mere end 10 pct. større, end før krisen ramte,« skriver Jacob Graven i en kommentar.

En af de vigtigste årsager til, at eurozonen er sakket bagud, er gældskrisen i Sydeuropa, mener han. Den hærgede i 2010-12, truede med at få eurosamarbejdet til at kollapse og fik eurozonens økonomi til at gå i bakgear.

»Desuden har den økonomiske politik i eurozonen samlet set været betydeligt mere stram end i USA. Finanspolitikken blev i mange europæiske lande strammet kraftigt i forbindelse med gældskrisen. Og pengepolitisk var Den Europæiske Centralbank (ECB) betydeligt langsommere end den amerikanske til at banke renten ned til nul og sprøjte flere penge ud gennem opkøb af obligationer for nye penge,« påpeger Jacob Graven.

Selvom væksten i eurozonen var overraskende stærk i 1. kvartal - analytikerne havde kun ventet en BNP-vækst på 0,3 pct. - er der ingen grund til at løbe rundt med armene over hovedet.

For det første er væksten ikke stærk nok til at presse den alt for lave inflation op. I april var inflationen i eurozonen negativ, minus 0,2 pct., hvilket øger presset på ECB for nye lempelser.

For det andet er risikoen for en britisk udmeldelse af EU - det såkaldte brexit - meget udtalt og risikerer at kaste grus i den europæiske vækstmotor.

»Dertil kommer, at risikoen for en hård landing i Kina fortsat er til stede. Endelig er der en stor latent politisk udfordring med at få immigrant- og flygtningestrømmen under kontrol,« siger Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit.

Han forventer dog en pæn BNP-vækst på 1,8 pct. for hele året. Et økonomisk opsving i eurozonen er afgørende for dansk økonomi, understreger han.