Finansministeriet retter: Nej, flere flygtninge giver ikke økonomisk overskud

Vil flygtningestrømmen i fremtiden være et plus eller et minus for den danske økonomi? Nye beregninger fra Finansministeriet har skabt forvirring om spørgsmålet.

Tidligere på ugen beskrev en række danske medier på baggrund af Finansministeriets Konvergensprogram 2016, at de mange flygtninge, der kommer til Danmark, på lang sigt vil forbedre de offentlige finanser med 0,15 pct. af BNP svarende til 2,7 mia. kr.

»En større befolkning vurderes med de givne forudsætninger at have en svagt positiv effekt på den finanspolitiske holdbarhedsindikator. Det er forudsat, at flygtningenes beskæftigelsesgrad stiger med opholdstiden de første år, og at efterkommernes beskæftigelsesgrad er højere, svarende til øvrige ikke-vestlige efterkommere,« står der i programmet.

Men at sige, at flygtningestrømmen resulterer i økonomisk overskud på sigt, er ikke et retvisende billede. Det understreger Finansministeriet nu i en pressemeddelelse.

Ministeriets beregninger viser nemlig, at flygtningetilstrømningen svarer til en merudgift til offentlig service på 6,4 mia. kr. frem mod 2020. Beregningen er lavet på baggrund af et såkaldt demografisk træk.

Samtidig regner ministeriet med, at beskæftigelsesgraden blandt flygtninge på sigt vil forbedre sig i forhold til 2020. Lægger man den beregning sammen med merudgiften på 6,4 mia. kr., giver regnestykket ikke et positivt resultat.

»Den varige virkning af flygtningetilstrømningen svarer dermed - givet de anvendte forudsætninger - til en merudgift på ca. 3 mia. kr. om året i al fremtid. Det er udtryk for belastningen af den finanspolitiske holdbarhed fra flygtningetilstrømningen isoleret set,« skriver Finansministeriet.

Det er altså helt modsat det resultat, der tidligere på ugen blev kommunikeret ud gennem Finansministeriets konvergensprogram, hvor regnestykket landede på en budgetforbedring på næsten 3 mia. kr., konstaterer cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

»Når Finansministeriet i sit regnestykke får et positivt fortegn, skyldes det, at man i regnestykket ser bort fra merudgiften på 6,4 mia. kr. til de flere flygtninge frem til 2020. Når man regner det hele med, er de flere flygtninge en nettobelastning på de offentlige finanser,« siger han.

Der er to måder at anskue virkningen af det øgede antal flygtninge på, skriver Finansministeriet.

I konvergensprogrammet er det forudsat, at udgifter til ting som skolegang og sundhed for de nytilkomne dækkes af det finanspolitiske råderum til nye initiativer på 10 mia. kr. frem mod 2020. Derfor tæller den kortsigtede merudgift på 6,4 mia. kr. ikke med i Finansministeriets beregning, og så fører den øgede beskæftigelse til et plus, forklarer Mads Lundby Hansen.

Regner man derimod udgifterne og indtægterne, der alene er forbundet med flygtninge, sammen med merudgiften på 6,4 mia. kr., får man den negative nettovirkning.

Mads Lundby Hansen roser Finansministeriet for at ændre et misvisende billede. Både han og Finansministeriet peger på, at den negative virkning kan afhjælpes ved at øge beskæftigelsen blandt de nytilkomne.

»Tilbage står det, at flere flygtninge belaster de offentlige finanser. Det bør der rettes op på ved at få flere langt flere indvandrere i job. Her klarer vi os ikke godt nok,« siger han.