PFA: Nye regler kan forstærke ny finanskrise
I fjor faldt beholdningen af obligationer i den danske banksektor markant.
Den mindre likviditet bekymrer direktør i PFA, der advarer om, at det kan være med til at forstærke en kommende krise.
Det skriver Børsen.
Faldet i obligationsbeholdningen faldt i alt med 225 mia. kr. i 2015 til 728 mia. kr., viser tallene fra analysehuset Bankresearch. Nye regler for gearing har tvunget bankerne til en reducering af beholdningen, hvilket føre til en lavere likviditet i markedet.
Den lavere likviditet kan komme til at gøre ondt i en ny krise, vurderer Christian Lindstrøm Lage, der er direktør i PFA Asset Management.
- Får vi en 2008-event igen, kan det forstærke en kommende krise ved at give en højere rente, end det havde været tilfældet i et likvidt marked, siger Christian Lindstrøm Lage til Børsen.
I øjeblikket, hvor der er lave renter, har den almindelige dansker ikke oplevet de ændrede vilkår på obligationsmarkedet, men i sidste ende kan det blive et problem for hr. og fru Danmark, når man eksempelvis sælger sit hus og skal købe obligationerne tilbage, lyder det ligeledes fra direktøren.



