Nordea: Stor usikkerhed om det globale vækstbillede
Der er stor usikkerhed knyttet til det globale vækstbillede.
Ritzau Finans
Det skriver Nordeas økonomer i storbankens seneste økonomiske prognose.
Det skyldes blandt andet geopolitiske risici og den kommende britiske EU-afstemning.
- Hvis briterne skulle stemme for at forlade EU (brexit), må det ventes, at den britiske økonomi vil skrumpe med 2-3 pct. over de kommende år i forhold til en situation med fortsat medlemskab af EU, konstaterer cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen.
Han venter også, at væksten i resten af Europa vil blive påvirket negativt i tilfælde af brexit, ligesom han venter en "betydelig nervøsitet og volatilitet på de finansielle markeder."





