Brexit tog økonomerne på sengen og lavede beregninger til spinmonstre

De økonomiske konsekvenser for Storbritannien og resten af Europa, forbundet med et nej til EU har været et centralt omdrejningspunkt i den britiske valgkamp.

Behovet for at lange en pris på disken for en såkaldt brexit har været en absolut nødvendighed for begge sider. Den ene side fik muligheden for at spille konsekvenserne ned og den anden for at spille dem op.

Økonomerne har beredvilligt skaffet politikerne deres tal, som har varieret meget - alt efter om regnemaskinen tilhørte en tilhænger eller modstander af den britiske deltagelse i EU.

Men selv meget troværdige organisationer som den Internationale Valutafond (IMF) og OECD har haft store problemer med at slå huller i spinmuren.

OECD regnede sig allerede i april frem til, at den britiske økonomi vil være omtrent 3,3 pct. mindre i 2020 med en brexit end uden. Men fra 2020 til 2030 bliver det meget usikkert. Her svinger det positive scenarie, der viser, at en brexit kun vil koste 2,7 pct. til det negative scenarie, der sætter prisen helt oppe ved 7,7 pct.

For den enkelte britiske husstand udgør forskellen ikke mindre end 3.500 pund, eller omtrent 35.000 kr., fra en pris på omtrent 15.000 kr. til en pris på omtrent 50.000 kr.

Tallene er så langt fra hinanden, og fortæller så forskellige historier, at begge kampagner flittigt har brugt hver deres. Det negative scenarie var også så negativt, at organisationen straks blev stemplet for at være ude i et politisk ærinde for 'remain'-siden.

Også i Danmark er der usikkerhed om de økonomiske konsekvenser. Finansministeriet ser kun en lille tilbagegang på omtrent 0,25 procentpoint på væksten i år i tilfælde af en brexit, mens Danske Bank advarer om, at økonomien kan ryge tilbage i recession.

Fælles for alle de økonomiske modeller bag beregningerne er, at de grundlæggende viser, hvad man beder dem om.

Finansministeriet har f.eks. bedt modellen regne på, hvad en beskeden nedgang i aktiemarkederne på 5 pct. , et lidt lavere pund og en lille tilbagegang i eksportvæksten ville betyde for Danmark. Så får man også et beskedent svar.

På samme måde proppede OECD to grundlæggende antagelser ind i sin model.

Den ene antagelse går bl.a. ud på, at briterne beholder adgangen til EU's indre marked, ligesom Norge gjorde, og at der kommer en hurtig afklaring. Pundet ryger derfor ikke i dørken, og virksomheder flygter ikke i hobetal ud af landet.

Den anden antagelse, den der bl.a. ligger bag det negative scenarie, regner med, at briterne må tage til takke med at handle på baggrund af WTO's langt mere restriktive regler. Forhandlingerne med EU trækker ud, pundet ryger i gulvet, og de udenlandske virksomheders investeringer ind i landet tørrer ud.

Det er uden tvivl grundigt økonomisk håndværk. Problemet er blot, at ingen ved hvilken antagelse, der kommer til at være den rigtige. Derved har man blot givet spinfolkene i begge kampagner endnu mere ammunition uden at mindske den økonomiske usikkerhed for vælgerne.

Ifølge Nordea's cheføkonom, Helge Pedersen, er det dog på sin plads at lave tunge modelberegninger af konsekvenserne ved en brexit, fordi det trods alt lægger en bund af fornuftig økonomisk teori under debatten. Djævlen er i detajlen, som han siger, altså i diskussionerne om hvilke antagelser, der er mest sandsynlige.

Desværre udviklede valgkampen sig hurtigt til at blive en kamp på store ord, værdier, frygt og alt andet end detaljer. Djævlen ville det altså, at man stadig ikke er kommet tættere på at afgøre, hvilken antagelse der bliver den rigtige.