Økonomer: Dårlig stemning giver rekordlav rente i USA

På det danske obligationsmarked faldt renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation til rekordlave minus 0,03 pct. i umiddelbar forlængelse af offentliggørelsen af den negativt overraskende ISM-tal.

Det påpeger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar til nøgletallet, der blev offentliggjort tirsdag eftermiddag. Indekset dykkede til 51,4 fra 55,5 måneden før, mens forventningen var et indeks på 54,9 ifølge Bloomberg News.

- Også i industrivirksomhederne dykkede humøret kraftigt i august, noterer Jacob Graven, som mener, at den dårlige stemning sætter spørgsmålstegn ved opsvinget i den amerikanske økonomi.

- Det er overraskende, at stemningen i de amerikanske virksomheder pludselig dykker kraftigt. Amerikansk økonomi har ellers set ud til at være på vej tilbage på hesten efter skuffede svag vækst i første halvår, bemærker han.

Den dalende optimisme må efter Jacob Gravens mening give anledning til overvejelser hos ledelsen i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvor chefen, Janet Yellen, har lagt op til en rentestigning inden årets udgang.

- Med dagens tal øges sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank slet ikke kommer på banen med en renteforhøjelse i år, hvilket også er vores hovedscenarie - en renteforhøjelse i december skal dog ikke udelukkes, hvis vi ellers ser, at data bliver bedre de kommende måneder, lyder det i en kommentar fra Mikael Milhøj, senioranalytiker, Danske Bank.

- Hvis der således var nogen tilbage, der ventede, at Fed ville sætte renten op i september, så må den sidste tro på det være fuldstændigt elimineret. Endvidere vil de store fald også sætte spørgsmålstegn ved om en december renteforhøjelse kan blive til noget, og vi vil se en svagere USD og lavere renter, istemmer Jes Asmussen, der er cheføkonom ved Handelsbanken.

Hos Jyske Bank bemærker chefanalytiker Kim Fæster, at der ikke umiddelbart er en forklaring på det kollapsede humør i serviceerhvervet.

- De er nogenlunde optimistiske, og ingen nævner større ændringer i økonomien. Det kan være et udslag af politisk usikkerhed op til præsidentvalget, som betyder, at virksomhederne holder tilbage med nye bestillinger, nyansættelser og investeringer, fremfører han.

/ritzau/FINANS