Fortsæt til indhold

Færre lever af offentlig forsørgelse

Antallet af danskere på efterløn, dagpenge og førtidspension falder. Alligevel er der brug for flere reformer, mener cheføkonomer.

Økonomi

Der bliver fortsat færre danskere i en den erhvervsaktive alder, som lader sig forsørge af det offentlige.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Korrigeret for sæsonudsving var der således 741.000 offentligt forsørgede i tredje kvartal i 2017. Det er ca. 6.000 færre end i kvartalet før og ca. 23.000 færre end for et år siden.

I første kvartal i 2010 toppede tallet, som siden er faldet med 104.900 personer. Faldet har indtil videre stået på i 23 kvartaler.

Kilde: Danmarks Statistik

Især blandt efterlønnerne er udviklingen til at mærke. Her er der sket et fald på 10.6000 personer i tredje kvartal i år i forhold til samme periode i fjor.

»Nedgangen i antallet af personer på efterløn skyldes forhøjelsen af efterlønsalderen der gennemføres i disse år. Det viser sig, at seniorerne i høj grad fortsætter i deres eksisterende job, når efterlønsalderen øges,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos.

Men selvom nedgangen er positiv, er der plads til forbedring, mener både Cepos og Dansk Byggeri.

Ifølge Dansk Byggeri vil der snart ikke være mere hjælp at hente fra konjunkturerne, og vil man se et yderligere fald i statistikken, skal det ske gennem flere strukturelle reformer.

»Det haster for den nye regering med at få relanceret en 2025-plan, der som minimum bør indeholde en fremrykning af højere pensionsalder, personskattelettelser målrettet de beskæftigede og anvendelse af best practice blandt kommunerne på førtidspensionsområdet. Alt sammen for at fastholde de beskæftigede på arbejdsmarkedet og flytte mennesker væk fra passiv forsørgelse,« siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

Inkluderer man de 323.000 personer på SU, er der 1.064.00 personer på overførselsindkomst i den erhvervsaktive alder. Inkluderes de 1.109.000 folkepensionister, er i alt 2.173.000 danskere på overførselsindkomst.

»Dermed er der gode muligheder for at øge beskæftigelsen yderligere via nye reformer af overførselsindkomster. Det kan være reformer af folkepension, efterløn, dagpenge og kontanthjælp. Det er der brug for når der ifølge Økonomiministeriet de kommende år forventes mangel på arbejdskraft,« siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

Artiklens emner
Cepos
Dansk Byggeri